Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Register over alle de Kendsgerninger, som vedrører mit Arbejde,
eller, hvis Bogen ikke er min egen, har jeg foretaget et lille Uddrag,
og af den Slags Uddrag har jeg en hel Skuffe fuld. Før jeg tager
fat paa et Emne, gennemser jeg alle mine korte Uddrag og udar-
bejder et Oversigtsregister, og naar jeg saa henter en eller flere
af mine store Mapper frem, har jeg let Adgang til alle de Oplys-
ninger, jeg i mit Liv har samlet.
Jeg har sagt, at der i en Retning er sket en Forandring med
mit Aandsliv i de sidste 20—30 Aar. Lige til jeg blev henimod 30
Aar eller maaske lidt længere, har jeg har haft stor Fornøjelse af
mange Slags Digterværker, f. Eks. Milton’s, Gray’s, Byron’s, Words-
worth’s, Coleridge’s og Shelly’s, og allerede i min Skoletid interes-
serede jeg mig for Shakespeare, særlig for hans historiske Skue-
spil. Jeg har ogsaa omtalt, at baade Malerkunsten og Musiken skaf-
fede mig mange Glæder. Men nu har jeg i mange Aar ikke kunnet
udholde at læse en Linie Poesi; sidst prøvede jeg paa at læse Shake-
speare, men fandt ham saa utrolig kedelig, at jeg ligefrem fik ondt.
Jeg har ogsaa fuldstændig mistet Sansen for Malerkunst og Musik.
I Stedet for at Musiken skulde glæde mig, bringer den mig altid
til at tænke altfor energisk paa det Arbejde, jeg for Tiden beskæf-
tiger mig med. Jeg har bevaret en Smule Sans for Naturskønhed,
men heller ikke her finder jeg den store Nydelse fra gamle Dage.
Derimod har jeg i de senere Aar følt mig stærkt oplivet ved No-
veller, selv om de ikke er betydelige og blot er Produkter af Ind-
bildningskraften ; jeg har mange Gange velsignet Novelleforfatterne.
Min Familie har læst en forfærdelig Mængde af den Slags højt for
mig, og jeg sætter ogsaa megen Pris paa dem, naar de bare er nogen-
lunde gode og ikke ender ulykkeligt noget saadant skulde for-
bydes ved Lov. En Novelle er ikke efter min Smag, hvis der ikke
i den forekommer en Person, som man kan holde meget af, og er
denne en prægtig Kvindeskikkelse, kan der jo ikke tænkes noget
bedre.
Dette mærkelige og beklagelige Tab af al højere æstetisk Sans
er saa meget mere forunderligt, som jeg nu, saa vel som i gamle
Dage, interesserer mig stærkt for alle mulige Bøger af historisk
og biografisk Indhold, Rejsebeskrivelser (bortset fra de videnskabe-
lige Kendsgerninger, de indeholder) og Afhandlinger om andre
Emner.