Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

57 teter og Undervarieteter. Saaledes har Quercus robur otte og tyve Varieteter, hvilke alle med Undtagelse af seks er samlede om tre Underarter, Q. pedunculata, Q. sessiliflora og Q. pubescens. De Former, der forbinder disse tre Underarter, er sammenlignelsesvis sjældne, og, som Asa Gray bemærker, dersom disse Bindeled, der nu er sjældne, ganske uddøde, saa vilde de tre Underarter ganske staa i samme Forhold til hverandre som de fire eller fem foreløbigt opstillede Arter, som nu slutter sig tæt til den typiske Quercus robur. Endelig siger De Candolle, at af de 300 Arter, som vil blive opstillede i hans Prodromus som hørende til Egefamilien, er i det mindste de to Tredjedele foreløbige Arter, som ikke bestemt vides at fyldestgøre de Fordringer, der ovenfor er stillede til en god Art. Thi det maa jeg tilføje, at De Candolle ikke længer tror, at Arterne er uforanderlige Væsener, men mener, at den Teori, der siger, at Formerne nedstammer fra hverandre, er den mest natur- lige, „og den, der stemmer mest overens med det, Palæontologien, Dyre- og Plantegeografien, Anatomien og Systematiken lærer os,“ men, tilføjer han, direkte Bevis, det mangler vi endnu. Naar en ung Naturforsker begynder at studere en Gruppe af Organismer, som han slet ikke kender noget til, saa har han i Be- gyndelsen megen Ulejlighed med at afgøre, hvilke Forskellig- heder han skal anse for at være Artsmærker og hvilke for Varie- tetsmærker, thi han véd ikke, hvor store og hvilke de Varieringer er, som denne Gruppe er tilbøjelig til, og dette viser i det mind- ste, hvor overordentlig ofte der er nogen Varieren. Men dersom han begrænser sine Undersøgelser til én Klasse i ét Land, vil han snart blive enig med sig selv om, hvilken Plads han skal give de fleste tvivlsomme Former. Han vil i Almindelighed være tilbøjelig til at lave mange Arter, thi han vil ligesom Due- og Hønseelskeren, vi før har omtalt, modtage et stærkt Indtryk af Forskellighederne mellem de Former, han stadig studerer, og han har kun lidet al- mindeligt Kendskab til analog Varieren i andre Grupper og i andre Lande, hvorved han kunde blive i Stand til at rette paa sine første Indtryk. Efterhaanden som han udvider sin Iagttagelses- kreds, vil han møde flere vanskelige Tilfælde, thi han vil støde paa et større Antal nær beslægtede Former. Men hvis han stræk- ker sine Iagttagelser meget vidt, vil han i Almindelighed kunne blive enig med sig selv om, hvad han skal kalde Varietet og hvad