Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
teter og Undervarieteter. Saaledes har Quercus robur otte og tyve
Varieteter, hvilke alle med Undtagelse af seks er samlede om tre
Underarter, Q. pedunculata, Q. sessiliflora og Q. pubescens. De
Former, der forbinder disse tre Underarter, er sammenlignelsesvis
sjældne, og, som Asa Gray bemærker, dersom disse Bindeled, der
nu er sjældne, ganske uddøde, saa vilde de tre Underarter ganske
staa i samme Forhold til hverandre som de fire eller fem foreløbigt
opstillede Arter, som nu slutter sig tæt til den typiske Quercus
robur. Endelig siger De Candolle, at af de 300 Arter, som vil
blive opstillede i hans Prodromus som hørende til Egefamilien,
er i det mindste de to Tredjedele foreløbige Arter, som ikke bestemt
vides at fyldestgøre de Fordringer, der ovenfor er stillede til en
god Art. Thi det maa jeg tilføje, at De Candolle ikke længer tror,
at Arterne er uforanderlige Væsener, men mener, at den Teori, der
siger, at Formerne nedstammer fra hverandre, er den mest natur-
lige, „og den, der stemmer mest overens med det, Palæontologien,
Dyre- og Plantegeografien, Anatomien og Systematiken lærer os,“
men, tilføjer han, direkte Bevis, det mangler vi endnu.
Naar en ung Naturforsker begynder at studere en Gruppe af
Organismer, som han slet ikke kender noget til, saa har han i Be-
gyndelsen megen Ulejlighed med at afgøre, hvilke Forskellig-
heder han skal anse for at være Artsmærker og hvilke for Varie-
tetsmærker, thi han véd ikke, hvor store og hvilke de Varieringer
er, som denne Gruppe er tilbøjelig til, og dette viser i det mind-
ste, hvor overordentlig ofte der er nogen Varieren. Men dersom
han begrænser sine Undersøgelser til én Klasse i ét Land, vil han
snart blive enig med sig selv om, hvilken Plads han skal give de
fleste tvivlsomme Former. Han vil i Almindelighed være tilbøjelig
til at lave mange Arter, thi han vil ligesom Due- og Hønseelskeren,
vi før har omtalt, modtage et stærkt Indtryk af Forskellighederne
mellem de Former, han stadig studerer, og han har kun lidet al-
mindeligt Kendskab til analog Varieren i andre Grupper og i andre
Lande, hvorved han kunde blive i Stand til at rette paa sine
første Indtryk. Efterhaanden som han udvider sin Iagttagelses-
kreds, vil han møde flere vanskelige Tilfælde, thi han vil støde
paa et større Antal nær beslægtede Former. Men hvis han stræk-
ker sine Iagttagelser meget vidt, vil han i Almindelighed kunne
blive enig med sig selv om, hvad han skal kalde Varietet og hvad