Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
de Saporta har vist det for Planternes Vedkommende). Dersom en
Varietet kom til at florere, saa at den i Tal fik Overvægt over Stam-
arten, vilde Varieteten blive Art og Arten Varietet; den kunde
ogsaa komme til at udrydde, træde i Stedet for Stamarten, eller
ogsaa kunde begge eksistere ved Siden af hinanden og begge regnes
for forskellige Arter. Men vi skal senere komme tilbage til dette
Emne.
Af disse Bemærkninger vil man se, at jeg anser Begrebet Art
for noget, man har skønnet kunde være bekvemt at bruge som
Betegnelse for et Hold af Individer, der ligner hverandre overmaade
meget, og at jeg ikke mener, at der er nogen væsentlig Forskel
mellem det og Begrebet Varietet, som bruges til Betegnelse for
mindre bestemte, mere skiftende Former. Begrebet Varietet er lige
overfor de individuelle Forskelligheder et Udtryk, der ligesom Be-
grebet Art bruges for Nemheds Skyld og efter Skøn.
Arter med vid Voksekreds, Arter, der forekommer mange Steder,
og almindelige Arter varierer mest.
Ledet af teoretiske Betragtninger antog jeg, at der angaaende
de Arters Natur og Forhold, som varierer mest, maatte kunne ud-
findes nogle interessante Resultater ved at optegne alle Variete-
terne fra flere vel undersøgte Egnes Flora. Ved første Øjekast synes
dette at være en meget let Sag; men Hr. H. C. Watson, hvem jeg
er megen Tak skyldig for hans værdifulde Raad og Hjælp heri,
overbeviste mig snart om, at det ikke var saa let endda, og Dr.
Hooker udtalte sig ogsaa i endnu besterntere Udtryk om Vanske-
lighederne. Jeg skal gemme Undersøgelsen af disse Vanskelig-
heder til mit kommende Værk, ligesom ogsaa selve Tabellerne
over de varierende Arters Forholdstal først deri vil blive offentlig-
gjort. Dr. Hooker tillader mig at tilføje, at han efter omhyggeligt
at have gennemlæst mit Manuskript og undersøgt Tabellerne anser
de følgende Meddelelser for at være godt begrundede. Hele Sagen
er imidlertid noget indviklet paa Grund af den Korthed, hvormed
den nødvendigvis her maa omtales, og der kan ikke undgaas Hen-
tydninger til „Tilværelseskampen“, „Karakterdivergens“ og andre
Spørgsmaal, som først senere vil blive omtalt.
Alphonse de Candolle og andre har vist, at Planter, der har