Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
60 en meget vid Voksekreds, i Almindelighed forekommer i flere Va- rieteter, og dette er, hvad man kunde vente, da de maa blive ud- sat for forskellige fysiske Betingelser, og eftersom de kommer til at kæmpe (hvilket, som vi senere skal se, er en lige saa vigtig eller endnu vigtigere Omstændighed), med forskellige Hold orga- niske Væsener. Men mine Tabeller udviser endvidere, at de Arter, der i en begrænset Egn er mest almindelige, d. v. s. forekommer i det største Antal Individer, og de Arter, der forekommer de fleste Steder i deres Hjemstavn (og dette er noget andet end at have en vid Voksekreds og til en vis Grad ogsaa noget andet end Alminde- lighed), hyppigst frembringer Varieteter, der er tilstrækkeligt ud- prægede til, at de kan finde Omtale i botaniske Værker. Altsaa er det de mest blomstrende eller, som man kunde kalde dem, de herskende Arter — de, som har videst Voksekreds, findes paa de fleste Steder i deres Hjemstavn og forekommer i det største Antal Individer, — der hyppigst frembringer de mest udprægede Varie- teter eller, som jeg kalder dem, de begyndende Arter. Og dette kunde man maaske have forudset; thi da Varieteter for at holde sig nødvendigvis maa kæmpe med Landets andre Beboere, har de Arter, som allerede i Forvejen er de herskende, mest Udsigt til at frembringe et Afkom, der, om endskønt det i en vis ringe Grad er forandret, dog arver de fordelagtige Egenskaber, som har sat dets Forfædre i Stand til at blive de herskende overfor deres Landsmænd. Naar her har været Tale om at herske, -saa er dette Udtryk naturligvis kun brugt om Former, mellem hvilke der virke- lig kan finde en Rivaliseren Sted, altsaa mere specielt Former, der har Slægt eller Klasse fælles, og som har næsten de samme Livs- vaner. Naar der tales om en Arts Amindelighed eller Individ- antal, maa det forstaas i Forhold til Lemmer af samme Gruppe. En Plante kan siges at være herskende, dersom den har større Individantal eller har flere Voksesteder end de andre Planter i samme Land, der ikke lever under vidt forskellige Livsbetingelser. En Plante er saaledes ikke mindre herskende i den Forstand, hvori det her tages, fordi en eller anden Conferve (Vandhaar), der lever i Vandet, eller en eller anden snyltende Svamp fore- kommer i langt større Individantal eller mange flere Steder; men dersom en Conferveart eller en Art af Snyltesvampe overgaar sine Slægtninge i de nævnte Henseender, er den den herskende Form i sin Klasse.