Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
1 ethvert Land varierer Arterne i de større Slægter hyppigere
end Arterne i de mindre Slægter.
Dersom man deler Planterne i et Lands Flora i to lige store
Hold — alle de, der hører til de større Slægter (d. v. s. de artsrige)
paa den ene Side og alle de, der hører til de mindre Slægter paa
den anden Side — vil man finde et noget større Antal af de Arter,
der har mange Voksesteder og er almindelige eller, som vi har
kaldt det, er de herskende, paa den Side, hvor de større Slægter
er. Dette kunde man nu ogsaa have forudset, thi selve det, at
der er mange Arter af en Slægt i Landet, viser, at der er noget
ved de organiske eller uorganiske Betingelser i dette Land, som er
heldigt for Slægten, og som en Følge deraf maatte vi vente i de
større, de mere artsrige Slægter at finde et forholdsvis større Antal
herskende Arter. Men der er saa mange Ting, som igen vejer op
mod dette og søger at udviske denne Overvægt, at det har for-
bavset mig, at mine Tabeller i det hele taget viser noget Spor til
Majoritet paa de større Slægters Side. Jeg skal af de nævnte Ting
kun hentyde til tvende. Ferskvandsplanter og Syltplanter har i Al-
mindelighed en meget vid Voksekreds og mange Voksesteder; men
dette synes at staa i Forbindelse med Lokalitetens Natur, hvor de
lever, og synes at have lidet eller intet at gøre med Størrelsen af
de Slægter, Arterne tilhører. Endvidere: Planter, der er meget
lavt organiserede, har i Almindelighed langt flere Voksesteder end
de højere Planter, og her er der heller ikke noget nært Forhold til
Slægternes Størrelse. Grunden til, at lavt organiserede Planter
har en vid Voksekreds, vil blive omtalt i Kapitlet om Fordelingen
i geografisk Henseende.
Ved at betragte Arterne som skarpt udprægede, godt begræn-
sede Varieteter kom jeg til den Antagelse, at i ethvert Land Ar-
terne i de større Slægter oftere vilde frembyde Varieteter end de
mindre Slægters Arter; thi hvor mange nær beslægtede Arter
(Arter af samme Slægt) er b’.even dannede, der maatte man ogsaa
i al Almindelighed vente, at der nu dannedes mange Varieteter
eller begyndende Arter. Hvor der gror mange store Træer, venter
man at finde mange unge Træer. Hvor mange af en Slægts Arter
er bievne dannede ved Variering, der maa Omstændighederne have
været gunstige for Variering, og saa kan man ogsaa vente, at Om-