Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
61 1 ethvert Land varierer Arterne i de større Slægter hyppigere end Arterne i de mindre Slægter. Dersom man deler Planterne i et Lands Flora i to lige store Hold — alle de, der hører til de større Slægter (d. v. s. de artsrige) paa den ene Side og alle de, der hører til de mindre Slægter paa den anden Side — vil man finde et noget større Antal af de Arter, der har mange Voksesteder og er almindelige eller, som vi har kaldt det, er de herskende, paa den Side, hvor de større Slægter er. Dette kunde man nu ogsaa have forudset, thi selve det, at der er mange Arter af en Slægt i Landet, viser, at der er noget ved de organiske eller uorganiske Betingelser i dette Land, som er heldigt for Slægten, og som en Følge deraf maatte vi vente i de større, de mere artsrige Slægter at finde et forholdsvis større Antal herskende Arter. Men der er saa mange Ting, som igen vejer op mod dette og søger at udviske denne Overvægt, at det har for- bavset mig, at mine Tabeller i det hele taget viser noget Spor til Majoritet paa de større Slægters Side. Jeg skal af de nævnte Ting kun hentyde til tvende. Ferskvandsplanter og Syltplanter har i Al- mindelighed en meget vid Voksekreds og mange Voksesteder; men dette synes at staa i Forbindelse med Lokalitetens Natur, hvor de lever, og synes at have lidet eller intet at gøre med Størrelsen af de Slægter, Arterne tilhører. Endvidere: Planter, der er meget lavt organiserede, har i Almindelighed langt flere Voksesteder end de højere Planter, og her er der heller ikke noget nært Forhold til Slægternes Størrelse. Grunden til, at lavt organiserede Planter har en vid Voksekreds, vil blive omtalt i Kapitlet om Fordelingen i geografisk Henseende. Ved at betragte Arterne som skarpt udprægede, godt begræn- sede Varieteter kom jeg til den Antagelse, at i ethvert Land Ar- terne i de større Slægter oftere vilde frembyde Varieteter end de mindre Slægters Arter; thi hvor mange nær beslægtede Arter (Arter af samme Slægt) er b’.even dannede, der maatte man ogsaa i al Almindelighed vente, at der nu dannedes mange Varieteter eller begyndende Arter. Hvor der gror mange store Træer, venter man at finde mange unge Træer. Hvor mange af en Slægts Arter er bievne dannede ved Variering, der maa Omstændighederne have været gunstige for Variering, og saa kan man ogsaa vente, at Om-