Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

62 stændighederne i Almindelighed endnu vil være gunstige for Varie- ring. Men dersom man har et andet Syn paa Sagen, dersom man betragter hver Art som Resultatet af en egen Skabelsesakt, saa er der ikke nogen rimelig Grund til, at der skulde findes flere Varie- teter i en Gruppe med mange Arter end i en med faa. For at se, om min Antagelse holdt Stik, fordelte jeg tolv Landes Planter og to Distrikters Biller hver i to næsten lige store Hold, de større Slægters Arter paa den ene Side og de mindre Slægters paa den anden Side, og det har uvægerlig vist sig at være Til- fældet, at der blandt de Arter, som stod paa de større Slægters Side, var flere, der frembød Varieteter, end blandt dem, som stod paa de mindre Slægters. Endvidere: de Arter af de større Slægter, som har Varieteter, har ogsaa gennemsnitlig flere saadanne end de af de mindre Slægters Arter, som har Varieteter. Begge disse Resul- tater opnaas ligeledes, naar Delingen foretages noget anderledes, og naar alle de mindste Slægter, som kun har fra en til fire Arter, ganske lades ude af Beregningen. Det er nu klart nok, hvad disse Kendsgerninger betyder, naar man er af den Mening, at Arterne kun er skarpt udprægede, holdbare Varieteter; thi hvor mange Arter af samme Slægt er bievne dannede, eller hvor, dersom det maa være mig tilladt at bruge dette Udtryk, Ar*sfabrikken har været i Virksomhed, der burde vi i Almindelighed endnu finde Fabrikken i Gang, særlig da vi har enhver mulig Grund til at antage, at det: at fabrikere nye Arter er et meget langsomt Ar- bejde. Og den nævnte Formodning er sikker nok, naar man be- tragter Varieteterne som begyndende Arter; thi mine Tabeller udviser tilstrækkelig tydeligt som en almindelig Regel: at hvor der er bleven dannet mange Arter i en Slægt, der viser denne Slægts Arter et Antal af Varieteter, d. v. s. begyndende Arter, som er over Gennemsnitstallet. Det er ikke saaledes at forstaa, at alle store Slægter nu varierer meget og saaledes tiltager i Artsantal, eller at der ingen smaa Slægter er, der nu varierer og tager til; for dersom det havde været Tilfældet, saa vilde det have været skæbnesvangert for min Teori, eftersom Geologien klart nok lærer os, at smaa Slægter i Tidens Løb ofte har taget betydelig til i Stør- relse og at store Slægter ofte har naaet deres Højdepunkt, er gaaet nedad Bakke og forsvundne. Alt hvad der skulde vises, varr at hvor der er bleven dannet mange Arter i en Slægt, der dannes.