Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
63 der i Almindelighed endnu mange, og det holder ogsaa ganske sikkert Stik. Mange af de større Slægters Arter ligne Varieteter deri, at de er nær, men ulige meget beslægtede med hverandre indbyrdes, og deri, at de har en indskrænket Voksekreds. Der er andre Forhold mellem de store Slægters Arter og be- kendte Varieteter, som fortjener at tages i Betragtning. Vi har set, at der ikke er noget ufejlbarligt Kriterium, hvorved man kan skelne Arter fra skarpt udprægede Varieteter, og at Naturforskerne i de Tilfælde, hvor man ikke har fundet Bindeled mellem tvivlsomme Former er nødt til, for at komme til en Afgørelse, at se paa, hvor megen Forskel der er imellem dem, og saa ved Hjælp af Analogier at skønne, om der er Forskel nok til at gøre den ene eller dem begge til Arter. Saaledes er altsaa Størrelsen af For- skellen et meget vigtigt Kriterium til at afgøre, om to Former skal regnes for Arter eller for Varieteter. Nu har Fries med Hensyn til Planter og Westwood med Hensyn til Insekter bemærket, at i de største Slægter er Forskelsmængden mellem Arterne ofte overordent- lig ringe. Jeg har søgt at komme efter dette ved Gennemsnitstal, og saavidt mine ufuldstændige Resultater naar, støtter de den nævnte Iagttagelse. Jeg har ogsaa raadspurgt nogle skarpsindige og erfarne Iagttagere, og efter nogen Betænkning indrømmer de, at det forhol- der sig rigtigt. I denne Henseende ligner derfor de større Slægters Arter mere Varieteter end de smaa Slægters. Eller man kan ogsaa udtrykke det anderledes og sige, at i de større Slægter, i hvilke der nu fabrikeres et Antal Varieteter eller begyndende Arter, der over- stiger det almindelige Gennemsnitsantal, der ligner endnu mange af de allerede fabrikerede Arter til en vis Grad Varieteter; thi de af- viger fra hverandre ved en Forskelsmængde, som er under det sæd- vanlige. Fremdeles er de større Slægters Arter beslægtede med hver- andre paa samme Maade, som en eller anden Arts Varieteter er det. Ingen Naturforsker vil paastaa, at alle en Slægts Arter er lige meget beslægtede; de kan i Almindelighed fordeles i Under- slægter, Sektioner eller mindre Grupper. Som Fries meget rigtigt bemærker, er smaa Grupper af Arter i Almindelighed samlede som