Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

79 denne Blomst. Jeg har ogsaa fundet, at Besøg af Bier er nødvendige for Befrugtningen af somme Kløverarter; saaledes gav 20 Hoveder Hvidkløver (Trifolium repens) 2,290 Frø, men 20 andre Hoveder, som Bierne var bleven holdt borte fra, gav ikke et eneste. Frem- deles gav 100 Hoveder Rødkløver (T. pratense) 2,700 Frø, men det samme Antal Hoveder, beskyttede mod Bier, gav ikke et. Kun Humlebier besøger Rødkløveren, eftersom andre Bier ikke kan naa Honningduggen. Man har ment, at Phalænaer kunde hjælpe Kløve- ren ved Befrugtningen, men jeg betvivler dette for Rødkløverens Vedkommende, da de ikke vejer nok til at tvinge det Kronblad ned, man kalder Baaden. Derfor kan vi anse det for højst rimeligt, at dersom hele Humlebislægten uddøde eller blev meget sjælden i England, saa vilde ogsaa Stedmoderblomsten og Rødkløveren der blive meget sjældne eller ganske forsvinde. Antallet af Humlebier i en Egn er i høj Grad afhængig af Antallet af Markmusene, der ødelægger deres Boer og Kager; og Hr. Newman, som i lang Tid har beskæftiget sig med Humlebiernes Levemaade, tror, at „mere end de to Trediedele af dem bliver ødelagt saaledes hele England igennem“. Nu er fremdeles, som enhver véd, Musenes Antal i høj Grad afhængig af Kattenes Antal, og Hr. Newman siger: „nær ved Landsbyer og Smaakøbstæder har jeg fundet, at Humlebierne er talrigere end andet Steds, hvilket jeg tilskriver Kattene, som ud- rydder Musene“. Saaledes er det altsaa helt vel troligt, at Tilstede- værelsen af et katteagtigt Dyr i stort Antal i et Distrikt kunde, med Mellemkomst af først Mus og dernæst Bier, bestemme Hyppig- heden af visse Blomster i Distriktet. Hver enkelt Art støder rimeligvis en eller anden Gang i sin Levetid, til den eller den Aarstid, i dette eller hint Aar, paa Hin- dringer af en eller anden Slags. Af disse Hindringer vil saa i Al- mindelighed en enkelt eller et Par Stykker være de stærkeste, men hvor forskellige de nu end kan være i Magt eller Væsen, saa er det dog til syvende og sidst det samme de vil, nemlig forringe den paagældende Arts Individantal. Det kan i nogle Tilfælde godt- gøres, at vidt forskellige Hindringer indvirker paa samme Art i de forskellige Egne. Naar man betragter en Skrænt, frodig bevokset med Urter og Buske, saa er man meget tilbøjelig til at anse det for ganske tilfældigt, hvilke Arter og hvor mange Individer af hver, der findes paa Skrænten. Men dette er en yderst fejlagtig