Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
80 Anskuelse. Enhver har hørt sige, at naar man rydder en ameri- kansk Skov, saa myldrer der straks en fra den foregaaende meget forskellig Planteverden frem. Og nu har man i de sydlige forenede Stater bemærket, at Grunde, hvor der findes Spor af gamle indian- ske Bygninger, og hvor altsaa Træerne engang i Fortiden er bleven huggede bort, nu er bedækkede med de samme Arter i det samme Forhold, som de nærliggende Urskoves aldrig berørte Jordsmon. Hvilken Kamp maa der ikke her have været i lange Aarhundreder igennem mellem de forskellige Træarter, som hvert Aar har ud- sendt Byger af Frø, hvor har ikke Insekt kæmpet mod Insekt, og Insekterne igen tilligemed Snegle og andet Kryb mod Rovfugle og Rovpattedyr! Alle har de stridt for at erobre eller beholde Pladsen, den ene har ædt den anden eller fortæret Træerne, deres Frø og deres Kimplanter eller ogsaa de Urter, der først dækkede Jorden, — den Jord om hvilken de igen stredes med Træerne. Kast en Haandfuld Dun i Vejret, og de vil falde til Jorden efter ganske bestemte Love; men at afgøre paa hvilken Plet hvert af dem vil falde, er en let Sag i Sammenligning med det at beregne Virkningen og Tilbagevirkningen mellem de utallige Planter og Dyr, som i Aarhundredernes Løb har bestemt Arten og det for- holdsvise Individantal af de Træer, som nu vokser paa de gamle Indianerbyers Ruiner! Naar et organisk Væsen er ganske afhængigt af et andet, saa staar de i Almindelighed meget langt fra hinanden i Systemet, saa- ledes som det er Tilfældet med de snyltende Organismer og deres Værter. Det samme Forhold genfinder vi, naar Talen er om saa- danne, som i Ordets egentligste Forstand kæmper med hinanden om Tilværelsen, saaledes som Græshopperne og de græsædende Pattedyr. Kampen kan her være haard nok, men haardest raser den næsten altid mellem Individer af samme Art; thi de søger altid til de samme Egne, de fordrer den samme Næring og er udsat for de samme Farer. Mellem Varieteter af samme Art er Kampen i Almindelighed næsten lige saa haard, og undertiden af- gøres Striden her hurtigt. Saar man f. Eks. forskellige Hvede- varieteter sammen og man saa gensaar den Blanding, som den første Udsæd har givet, vil nogle af de Varieteter, der bedst passer til Jordbunden eller Klimaet, eller de, der af Naturen er de givtig- ste, trives fremfor de andre, give mere Sæd, og som en Følge heraf