Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

82 Markerne, og saaledes kunde vi fortsætte i det uendelige. Vi kan til en vis Grad se, hvorfor Kampen maa være haardest mellem beslægtede Former, som indtager næsten samme Stilling i Na- turens Husholdning; men vi kan næppe i et eneste Tilfælde med Bestemthed sige, hvorfor den ene Art har overvundet den anden. Af de foregaaende Bemærkninger kan vi uddrage en Slutning, der er af meget stor Betydning, den nemlig, at ethvert organisk Væsens hele Bygning staar i et meget væsentligt, skønt ofte dun- kelt Forhold til alle de andre organiske Væseners Bygning, det vil da sige med de af dem, som den kommer til at kæmpe med om Plads eller Næring, eller de, som den maa se at undslippe, eller endelig de, blandt hvilke den søger sit Bytte. Dette ser vi tydelig udtalt i den Maade, hvorpaa Tigerens Tænder og Poter er byggede, lige saa vel som det møder os i Benenes og Munddelenes Forhold hos det lille Snyltedyr, der lever mellem Haarene paa Tigerens Pels. Løve- tandsblomsternes nydeligt fnokkede Frø og Vandkalvens sammen- trykte og randhaarede Ben synes derimod ved første Øjekast kun at tale om et Forhold til Elementerne, til Luften og Vandet. Men den Fordel, Planten har ved, at dens Frø har Fnok, staar dog utvivlsomt i meget nært Forhold til den Omstændighed, at Jorden er meget tæt beklædt med andre Planteformer, i alt Fald tjener Fnokken da til at gøre dette ugunstige Forhold mindre føleligt, idet Frøet ved den bæ- res vidt omkring og derved faar større Udsigt til at falde i Jord, der ikke har saa tæt et Plantedække. Vandkalvens Ben, der er byggede saaledes, at de sætter Dyret i Stand til at dykke udmærket, er jo ogsaa mægtige allierede i Tilværelseskampen mod de andre Vand- dyr, hvad enten det nu gælder om selv at gøre Bytte eller om at slippe fri for andre Dyrs Efterstræbelser. Den Mængde af Næringsstof, der findes i mange Planters Frø, sy- nes ikke ved første Øjekast at kunne have noget at sige overfor an- dre Planter. Men den frodige Vækst, som de unge Planter, der fremkommer af saadant Frø (f. Eks. Ærter og Bønner), har, selv naar Frøet er bleven lagt mellem højt Græs, bringer os paa den For- modning, at den væsentligste Nytte, som det omtalte Næringsstof gør, er den, at det hjælper den unge Kimplante i dens Opvækst i Kam- pen mod dens kraftigt voksende Naboer*). *) Medens nogle Planters Frø kun indeslutter et Par smaa Kimblade, Kimknoppen og Kimroden, er der andre, der har meget store kødfulde