Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

83 Lad os nu tænke os en Plante, der gror meget frodigt lige i Hjærtet af sin Voksekreds: hvorfor fordobler den ikke sit Individ- antal, hvorfor bliver der ikke efterhaanden ti Gange saa mange af den? Hvordan skulde vi bære os ad (det er naturligvis kun et Tankeeksperiment) med at faa den til at tiltage i Individantal? Vi skulde stille den noget heldigere overfor dens Medbejlere eller overfor de Dyr, der muligvis lever af den. Vi ved, at den prægtigt kan taale lidt mere Varme eller Kulde, lidt mere Fugtighed eller Tørke; thi den findes jo andet Steds i lidt varmere eller koldere, lidt fugtigere eller tørrere Egne. Lige paa Grænsen af dens Vokse- kreds vilde en Forandring i dens Konstitution i Forhold til Klimaet naturligvis være heldbringende for en Plante; men vi har god Grund ti! at tro, at kun meget faa Planter eller Dyr er udbredt over saa store Strækninger, at de ligefrem skulde blive dræbt af selve Klimaet. Nej, der er en vigtig Faktor, vi maa tage med i Beregnin- gen : Rivaliseringen med andre organiske Væsener. Det er først naar vi kommer til det organiske Livs yderste Grænser, til de arktiske Regioner eller til Randen af de goldeste Ørkener, at denne Rivali- sering ophører. Landet kan være grumme koldt eller grumme tørt, der vil dog være Kamp mellem nogle faa Arter eller mellem Individerne af samme Art, om de varmeste eller fugtigste Pletter. Flytter vi en Plante eller et Dyr fra deres Hjemstavn over til et andet Land, over mellem andre Medbejlere end dem, de havde hjemme, saa vil, om end Klimaet er ganske ens begge Steder, deres Livsbetingelser dog være bleven forandrede i en ganske væsentlig Grad. Vilde vi have dem til at tiltage i Individantal i deres nye Kimblade og atter andre, der indeholder et Legeme, der morfologisk talt ikke hører til Kimen, dette Legeme kaldes Frøhvide. Disse tykke Kimblade og Frøhviden hjælper næppe med til at optage Næringsstoffer udefra (er ikke Assimilationsorganer), men er selv Næring for den ganske unge Kim- plante, hvis Rodhaar endnu ikke er kommen frem eller i al Fald endnu ikke er saa vidt udviklede, at de kan tilføre den Næring nok. Derfor optages ogsaa den Næring, de nævnte Organer frembyder, uden Rodhaarenes (i alt Fald uden deres umiddelbare) Medvirkning. Frøhvidens Næringsstoffer opsuges af Kimbladene og Kimknoppen og de tykke Kimblades Stoffer gaar over, i den øvrige Kim gennem Kimbladstilkene eller Kimknoppen. Den Næringsmængde, Frøhviden og de tykke Kimblade indeholder, kan betrag- tes som Sparepenge, Moderplanten giver sit Afkom med, som en Arv, der tages i Brug af den unge Kim i Spiringsøjeblikket; i mange Tilfælde altsaa efter Moderens Død. n a 6*