Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FJERDE KAPITEL
Kvalitetsvalget; eller den stærkeste lever.
Kvalitetsvalget — dets Styrke i Sammenligning med Racevalgets — dets
Magt over ubetydelige Karakterer — dets Magt over alle Aldre og begge
Køn — Parringsvalget — Krydsning indenfor Arten — Omstændigheder,
der begunstiger eller hæmmer Kvalitetsvalget i dets Virkninger, nemlig
Krydsning, Isolerethed, Individantal — langsom Virken — Uddøen, for-
aarsaget ved Kvalitetsvalget — Karakterdivergens i Forhold til Forskellig-
heden mellem Beboere af det samme lille Strøg og i Forhold til Naturali-
sering — Hvorledes Kvalitetsvalget ved Hjælp af Karakter-Divergens og
Uddøen paavirker Former, der nedstammer fra samme Art — En Forkla-
ring af alle de organiske Væseners Gruppering — Organisationsfremskridt
— Hvordan de lavere Former er bleven bevarede — Indvendinger •— Ens-
artethed i visse Karakterer, fordi disse ikke er af synderlig Betydning eller
ikke er bleven paavirkede af Kvalitetsvalget. Ubegrænset Mangfoldiggørelse
af Arterne. Resumé.
Kvalitetsvalget.
Hvorledes vil Kampen for Tilværelsen, som vi i det foregaaende
Kapitel har omtalt i al Korthed, virke i Forhold til Varieringen?
Kan Udvælgelsesprincipet, som vi har set, have saa stor Betydning,
naar Mennesket anvender det, ogsaa virke i Naturen? Jeg tror, at
vi skal faa at se, at det kan virke saa temmelig godt. Lad os huske
vel paa, hvilken uendelig stor Mængde ejendommelige Varieringer,
der findes hos vore Husdyr og dyrkede Planter saa vel som, om end
mindre hyppigt, hos Organismerne i vild Tilstand, og lad os saa hel-
ler ikke glemme, hvor stærk Tendensen til Arvelighed er. Om de
forædlede Racer kan det med Rette siges, at deres hele Organisa-
tion er til en vis Grad plastisk. Men denne store Variabilitet er
ikke direkte bleven frembragt af Mennesket (baade Hooker og Asa