Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Gray har henledet Opmærksomheden herpaa); thi Mennesket kan
lige saa lidt fremtvinge Varieringer, som han kan holde dem borte,
han kan blot bevare og samle dem, der kommer. Sig selv uafvidende
udsætter han de organiske Væsener for nye og skiftende Livsbetin-
gelser, og deraf følger saa Variabilitet; men lignende Forandringer
i Betingelserne kan ogsaa forekomme ude i Naturen og forekommer
virkelig. Lad os ogsaa huske paa, hvor uendelig indviklede og hvor
nøje afpassede alle organiske Væseners Forhold er, baade deres
Forhold til hverandre indbyrdes og til de fysiske Livsbetingelser, og
lad os ikke glemme den Mangfoldighed af Bygningsforskelligheder,
der, som en Følge deraf, kan være de organiske Væsener til Nytte
i Tilfælde af, at Livsbetingelserne skifter. Og da det har vist sig, at
der opstaar Varieringer, som er nyttige for Mennesket, er det da saa
utænkeligt, at der i Løbet af Tusinder af Generationer en Gang
imellem skulde kunne fremkomme Varieringer, der paa en eller
anden Maade kunde være Organismen selv til Nytte i den store,
indviklede Kamp for Tilværelsen? Og fremdeles, dersom der nu
skulde vise sig saadanne Varieringer, er der saa nogen Grund til
at tvivle om, at de Individer, der er om end aldrig saa lidt heldigere
stillede end de andre, at de har bedst Udsigt til at blive i Live*)
og formere sig. Paa den anden Side kan vi være temmelig sikre paa,
at en Variering, der i en nok saa ringe Grad er skadelig for Indi-
videt, næppe vil faa Lov til at vise sig i ret mange Generationer.
Denne Bevaren af de Individet gavnlige Varieringer og Tilintet-
gøren af de Individet skadelige Varieringer kalder jeg Naturens Kva-
litetsvalg. Saadanne Varieringer, som hverken gavner eller skader
det paagældende Individ, kan ikke paavirkes af Kvalitetsvalget og
vil enten holde sig som et fluktuerende Element, (som Tilfældet
maaske er med visse polymorfe Arter) eller tilsidst blive fæstnede,
ganske eftersom Organismens eller Betingelsernes Natur er i de
enkelte givne Tilfælde.
Nogle Forfattere har misforstaaet Begrebet: Naturens Kvalitets-
valg, andre har gjort Indvendinger mod det. Der er endogsaa dem,
der har sat sig i Hovedet, at Naturens Kvalitetsvalg foranlediger
Variabilitet, medens der dog virkelig ikke er sagt andet om det, end
at det bevarer saadanne for Haanden værende Varieringer, som kan
) Husk, at der fødes flere Individer end Tilværelsen kan rumme ! O. A.