Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

87 være heldbringende for et Væsen med disse eller hine Livsbetin- gelser. Der er ingen, der gør Indvendinger, naar Agronomen taler om Racevalgets Virkninger, og dog er det et ganske analogt Udtryk, idet det her ligeledes er Naturen, der først giver de individuelle Varieringer, som saa senere samles eller øges med dette eller hint Maal for Øje. Man har sagt, at Begrebet Kvalitetsvalg forudsætter en bevidst Vælgen hos de Dyr, der bliver modificerede, og man har endogsaa drevet sin Logik saa vidt, at man har sluttet saaledes, at da Planterne ingen Vilje har, saa kan Kvalitetsvalget slet ikke have noget at gøre med dem. Ganske vist! naar man hænger sig fast i Ordenes bogstavelige Betydning, saa er Udtrykket: Naturens Kva- litetsvalg ikke korrekt; men hvorfor gør man saa ikke Indvendinger, naar Kemikerne taler om de forskellige Grundstoffers Valgslægt- skab, for det er dog heller ikke korrekt at sige, at en Syre vælger den Base, med hvilken den foretrækker at indgaa en Forbindelse? Man bebrejder mig, at jeg taler om Naturens Kvalitetsvalg, som om det var en aktiv Magt eller Guddom; men kan man da ikke rette de samme Bebrejdelser mod en Forfatter, der siger, at Tyngdekraf- ten styrer Planeternes Bevægelser? Enhver ved jo dog meget godt, hvad der menes med saadanne billedlige Udtryk, og ved, at de næ- sten er uundgaaelig nødvendige for Korthedens Skyld. Det er ogsaa vanskeligt at undgaa at personificere Ordet: Natur; men jeg mener ikke andet dermed end de mange Naturloves Virken og Virkninger, og ved Love forstaar jeg den Uforanderlighed i Fænomenernes Føl- gen paa hinanden, som vi har iagttaget. Naar man har beskæftiget sig lidt med det foreliggende Emne, vil man snart have glemt saa- danne overfladiske Indvendinger. Vi vil bedst forstaa, hvorledes Kvalitetsvalget foregaar, ved at tage et Eksempel. Et Land undergaar en eller anden lille fysisk Forandring f. Eks. en Klimatforandring. Næsten øjeblikkelig vil de 1 alforhold, hvori Landets Beboere staar til hinanden, blive for- andrede ; visse Arter vil maaske uddø. Vi har set, hvor nøje og hvor indviklet det Forhold er, der bestaar mellem et Lands organiske Væsener, og heraf slutter vi, at en Forandring i Forholdene mellem nogles Individantal (ganske bortset fra den Forandring, selve Kli- maet kunde afstedkomme) vilde paavirke de andres meget stærkt. Dersom Landet ingen naturlige Grænser havde, vilde der ganske vist indvandre nye Former, og denne Omstændighed vilde da i høj