Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Grad forstyrre de oprindelige Beboeres Forhold til hinanden ind-
byrdes. Vi har jo alt tidligere set, hvilken mægtig Indflydelse Ind-
førelsen af et enkelt Træ eller Dyr kan have paa en Egns organiske
Væsener. Dersom nu vort Land var en 0 eller var begrænset af høje
Bjærge eller andre naturlige Hindringer, der ikke vilde tilstede nye
og bedre afpassede Former fri Adgang, saa vilde der blive Pladser i
Naturens Husholdning, som vilde blive bedre besat, ifald nogle
af Landets oprindelige Arter blev en Del modificerede; thi havde
Landet været aabent for fremmede, saa vilde nogle af disse have
taget de nævnte Pladser i Besiddelse. Smaa Modifikationer, som paa
nogen Maade kunde være heldige for en Arts Individer ved at gøre
dem mere skikkede til at leve under de forandrede Livsbetingelser,
vilde i saa Tilfælde blive bevarede og Kvalitetsvalget vilde saa være
i Gang med sine Forbedringer.
Vi har Grund til, som det er sagt i første Kapitel, at tro, at
Forandringer i Livsbetingelser fremkalder en Tendens til at va-
riere, og i det nys brugte Eksempel er vi gaaet ud fra den Antagel-
se, at Betingelserne er bleven forandrede, hvilket aabenbart vilde
være heldigt for Kvalitetsvalget, idet der derved bliver større Ud-
sigt til, at Varieringer, der er heldbringende for de paagældende
Organismer, kan fremkomme: og kommer der ikke saadanne Va-
rieringer, kan Kvalitetsvalget slet intet gøre. I Betegnelsen: Varie-
ringer, maa man vel mærke, er de blot og bar individuelle Forskel-
ligheder altid medindbefattede. Da Mennesket kan opnaa meget store
Resultater for sine Husdyrs og dyrkede Planters Vedkommende blot
ved at samle de individuelle Forskelligheder med et bestemt Maal
for Øje, saa vilde disse naturligvis ogsaa være tilstrækkelige for
Naturen, saa meget mere, som den har en uden Sammenligning
længere Tid at virke i. Jeg tror da heller ikke, at der behøves no-
gen stor fysisk Forandring (f. Eks. en Forandring i Klima eller en
usædvanlig høj Grad af Isolerethed, der kunde tjene til at forhindre
Indvandring af nye Arter) til at skaffe Kvalitetsvalget nye og ube-
folkede Pladser, som det saa kunde befolke ved at modificere og
forbedre nogle af Egnens varierende Beboere. Thi da alle et Lands
Beboere kæmper mod hinanden med næsten nøjagtig samme Styrke
paa begge Sider, saa vilde overordentlig smaa Ændringer i en Arts
Bygningsforhold eller Sædvaner ofte stille den noget heldigere end
andre Arter, og endnu flere Ændringer i samme Retning vilde ofte