Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

89 gøre den heldiges Stilling endnu heldigere, forudsat at dens Livs- betingelser for øvrigt ikke forandredes, og at der ikke kom nye Fjender til. Man kan ikke nævne et eneste Land, i hvilket alle de der hjemmehørende organiske Væsener nu er saa nøje tillempede efter hinanden og efter de fysiske Livsbetingelser, under hvilke de lever, at de jo ikke skulde kunne tillempes endnu nøjere; thi i alle Lande er de indfødte Organismer for saa vidt bleven besejrede af naturaliserede, som de har maattet lade fremmede tage fast Stade i Landet. Og eftersom saaledes fremmede i hvert enkelt Land har overvundet nogle af de indfødte, kan vi med Sikkerhed slutte, at de øvrige indfødte kunde være bleven modificerede saa fordelagtigt, at de bedre havde kunnet modstaa Invasionen. Da nu Mennesket kan opnaa og visselig ogsaa har opnaaet store Resultater ved sin ubevidste og sin metodiske Udvælgelse, hvad maa da ikke Naturen kunne drive det til? Mennesket kan kun ind- virke paa ydre, paa synlige Karakterer. Naturen har ikke nogen særlig Forkærlighed for det ydre; den paavirker det, hvis det er nyttigt at paavirke det, men den er ikke indskrænket hertil, den kan indvirke paa hvert eneste indre Organ, paa enhver nok saa lille Af- skygning af konstitutionel Forskellighed, paa hele Livsmekanismen. Mennesket udvælger kun for sin egen Skyld, Naturen kun for det paagældende Væsens, og den har fuldstændig Raadighed over de Karakterer, den paavirker, hvad jo i og for sig allerede ligger deri, at den kan udvælge dem. Mennesket holder Væsener, der hører hjemme i de forskelligste Jordstrøg, i et og samme Land; han ud- vælger sjældent hver enkelt af de udvalgte Karakterer paa en egen og netop for den passende Maade; han giver en lang- og en kort- næbbet Due samme Føde, han behandler ikke et langrygget eller langbenet Pattedyr efter en særlig Metode, og han udsætter Faar med lang Uld og Faar med kort Uld for det samme Klimas Ind- virkninger. Han lader ikke de kraftigste Hanner kæmpe om Hun- nerne. Han dræber ikke uden Barmhjertighed alle de mindre godt udviklede Individer, men beskytter tværtimod til enhver Tid, saa vidt det staar i hans Magt, alle sine Dyr. Han gaar ofte ved sin Ud- vælgen ud fra en halv monstrøs Form, eller i det mindste fra en Form, der er saa stærkt modificeret, at den enten allerede stikker i Øjnene eller tydeligt nok kan skønnes at være nyttig. I Naturen der- imod, der vipper den mindste Afvigelse i Bygning eller Konstitution