Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

90 øjeblikkelig den af Tilværelseskampen fint balancerede Vægt, og Af- vigelsen gøres frugtbringende. Og endelig, hvor flagrende og ube- stemte er ikke Menneskets Ønsker og Arbejde! Hvor kort er ikke hans Tid! Og hvor fattige maa derfor ikke de Resultater, han op- naar, blive i Sammenligning med dem, Naturen naar til, Naturen, der kan arbejde Slægtled for Slægtled, hele geologiske Perioder igennem! Er det da til at undre sig over, at Naturens Frembringel- ser har et langt mere helstøbt Udseende end Dyrkningens, at dens Former er uendelig bedre afpassede efter de mest sammensatte Livsbetingelser, og at de i fuldeste Maal har Fuldendelsens stolte Præg? Med et billedligt Udtryk kunde man sige, at Kvalitetsvalget Dag for Dag, Time for Time, den ganske Verden over, nøje vogter paa selv de aller mindste Varieringer, forkastende de daarlige, bevarende og samlende alle de gode; tavst og umærkeligt arbejdende paa, naar og hvor Lejlighed gives, at forbedre hvert enkelt organisk Væsens Forhold til dets organiske og uorganiske Livsbetingelser. Vi ser intet til disse langsomme Forandringer, medens de foregaar; først naar de har været i Virksomhed i Aarhundreder, kan vi se den sam- lede Sum af deres Arbejde, men det er kun et meget ufuldkomment Syn vi har paa hine længst forsvundne Tider, og vi ser egentlig ikke stort mere, end at Livets Former nu er forskellige fra, hvad de tidligere var. For at der skal kunne foregaa en betydelig Forandring noget Steds, maa Forholdet være dette, at en Varietet ikke, naar den en Gang er bleven dannet, bliver staaende, men at den igen — dog maaske undertiden først efter længere Tids Forløb — varierer eller frembyder individuelle Forskelligheder af den samme gunstige Na- tur, som de den alt tidligere maa have frembudt: og her maa saa igen visse bestemte Forskelligheder bevares og saaledes videre, Skridt for Skridt fremad. Eftersom nu individuelle Forskelligheder af alle Slags stadig fremkommer, har man næppe nogen Grund til at betegne denne Antagelse som urimelig; men om alt dette for øvrigt virkelig har fundet Sted, det maa skønnes af, hvor vidt vor Hypotese staar i Overensstemmelse med og forklarer de alminde- lige Naturfænomener. Paa den anden Side støtter den almindelige gængse Antagelse (den nemlig, at der for Varieringen er visse be- stemte snævre Grænser, der ikke kan overskrides) sig kun paa en blot og bar Paastand.