Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
91 Om endskønt Kvalitetsvalget kun kan virke ved og for det, der er heldbringende for hvert enkelt Væsen, kan det dog paavirke Karakterer og Bygningsforhold, som man i Almindelighed er tilbøje- lig til at anse for meget ubetydelige. Naar man ser, at de løvædende Insekter er grønne og de barkædende graaplettede, at Fjældens Rype er hvid om Vinteren, og at Rød-Hjerpen har Lynghedens Farve, saa kommer man til at tro, at Farverne er nyttige for de nævnte Insekter og Fugle ved at beskytte dem mod Farer. Dersom Hjerperne ikke i en eller anden Del af deres Levetid blev stærkt medtaget, vilde deres Individantal naa en forbavsende Højde; thi det Antal, der falder som Bytte for Rovfugle, er overordentlig stort. Da nu Høgene finder deres Bytte ved Synets Hjælp (der er saa- Itdes Steder paa Fastlandet, hvor man undgaar at holde hvide Duer, da de er mest udsat for at blive taget af Rovfuglene), maa Kvalitetsvalget kunne udvirke en Del ved at give hver Slags Hjerpe en egen Farve, og ved, naar Farven var vundet, at vedligeholde den uforandret. Det, at der lejlighedsvis bliver ødelagt Dyr af en vis bestemt Farve, kan ogsaa have sin store Betydning; man erindre, hvor væsentligt det er i en Hjord hvide Faar at dræbe hvert eneste Lam, der har selv det svageste Spor af sort paa sig. Vi har set, hvorledes i Florida Farven af de Svin, der lever af Farveroden, afgør, om Dyrene skal leve eller dø. Botanikerne anser Frugternes Dun og Frugtkødets Farver for Karakterer af yderst ringe Betyd- ning, og nu erfarer vi dog fra en udmærket Havemand, Downing, at den glatte Frugt i de nordamerikanske Fristater lider meget mere end den dunede af en vis lille Snudebilleart, og at røde Blommer angribes langt stærkere af en bestemt Sygdom end de gule, medens gulkødede Ferskener angribes meget mere af en anden Sygdom end Ferskener med anderledes farvet Kød. Dersom disse Smaaforskellig- heder ved Frugterne næsten bestemmer det Udbytte, de forskel- lige Varieteter skal give, her hvor dog Havekunsten hjælper paa hvert enkelt Individ, saa kan man nok indse, at dersom Træerne var vilde og kæmpede indbyrdes, med andre Træer og endnu en Mang- foldighed af andre Fjender, saa vilde de nævnte Smaaforskelligheder komme til at afgøre, om det blev det Træ, der havde glat, eller det, der havde dunet Frugt, det med purpurfarvet eller det med gult Frugtkød, der skulde gaa af med Sejren. Overfor mange af de mellem Arterne bestaaende smaa Forskel-