Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Om endskønt Kvalitetsvalget kun kan virke ved og for det, der
er heldbringende for hvert enkelt Væsen, kan det dog paavirke
Karakterer og Bygningsforhold, som man i Almindelighed er tilbøje-
lig til at anse for meget ubetydelige. Naar man ser, at de løvædende
Insekter er grønne og de barkædende graaplettede, at Fjældens
Rype er hvid om Vinteren, og at Rød-Hjerpen har Lynghedens
Farve, saa kommer man til at tro, at Farverne er nyttige for de
nævnte Insekter og Fugle ved at beskytte dem mod Farer. Dersom
Hjerperne ikke i en eller anden Del af deres Levetid blev stærkt
medtaget, vilde deres Individantal naa en forbavsende Højde; thi
det Antal, der falder som Bytte for Rovfugle, er overordentlig stort.
Da nu Høgene finder deres Bytte ved Synets Hjælp (der er saa-
Itdes Steder paa Fastlandet, hvor man undgaar at holde hvide
Duer, da de er mest udsat for at blive taget af Rovfuglene), maa
Kvalitetsvalget kunne udvirke en Del ved at give hver Slags Hjerpe
en egen Farve, og ved, naar Farven var vundet, at vedligeholde
den uforandret. Det, at der lejlighedsvis bliver ødelagt Dyr af en vis
bestemt Farve, kan ogsaa have sin store Betydning; man erindre,
hvor væsentligt det er i en Hjord hvide Faar at dræbe hvert eneste
Lam, der har selv det svageste Spor af sort paa sig. Vi har set,
hvorledes i Florida Farven af de Svin, der lever af Farveroden,
afgør, om Dyrene skal leve eller dø. Botanikerne anser Frugternes
Dun og Frugtkødets Farver for Karakterer af yderst ringe Betyd-
ning, og nu erfarer vi dog fra en udmærket Havemand, Downing,
at den glatte Frugt i de nordamerikanske Fristater lider meget mere
end den dunede af en vis lille Snudebilleart, og at røde Blommer
angribes langt stærkere af en bestemt Sygdom end de gule, medens
gulkødede Ferskener angribes meget mere af en anden Sygdom end
Ferskener med anderledes farvet Kød. Dersom disse Smaaforskellig-
heder ved Frugterne næsten bestemmer det Udbytte, de forskel-
lige Varieteter skal give, her hvor dog Havekunsten hjælper paa
hvert enkelt Individ, saa kan man nok indse, at dersom Træerne var
vilde og kæmpede indbyrdes, med andre Træer og endnu en Mang-
foldighed af andre Fjender, saa vilde de nævnte Smaaforskelligheder
komme til at afgøre, om det blev det Træ, der havde glat, eller det,
der havde dunet Frugt, det med purpurfarvet eller det med gult
Frugtkød, der skulde gaa af med Sejren.
Overfor mange af de mellem Arterne bestaaende smaa Forskel-