Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
ningsforhold paa en saadan Maade, at Forandringen gavner hele
Samfundet. Hvad Kvalitetsvalget ikke kan gøre, det er: at omforme
en Arts Bygningsforhold til Fordel for en anden Art, uden at den
omformede Art selv vinder noget ved Forandringen. I flere natur-
historiske Værker findes der rigtignok Eksempler, der hævder det
modsatte, men de er alt for skrøbelige til at kunne taale nogen nøje-
regnende Kritik. Et Bygningsforhold, som kun tjener Dyret til Nytte
en eneste Gang i hele dets Levetid, kan — hvis det da er af stor
Betydning for Dyret — til en vis Grad blive modificeret af Kvali-
tetsvalget. Eksempelvis skal jeg nævne visse Insekters store Mund-
dele, der udelukkende benyttes til at aabne Puppehylsteret med,
og den haarde Spids, der findes paa Fugleungens Næb, og som
bruges til at bryde Æggeskallen. Der siges, at af de bedste kort-
næbbede Tumlere dør største Delen i Ægget, fordi de ikke kan
komme ud, og Dueopdrætteren maa derfor ofte hjælpe til. Dersom
nu Naturen skulde have den udvoksne Fugls Næb gjort meget kort,
fordi dette paa en eller anden Maade vilde være Dyret tjenligst, saa
vilde denne Omændring foregaa meget langsomt, fordi Kvalitets-
valget samtidig meget stærkt vilde paavirke Ungerne i Ægget, saa-
ledes nemlig, at det lod alle dem, der havde svage Næb, ynkelig
omkomme, medens det skaanede dem, der havde de stærkeste og
haardeste Næb; eller ogsaa vilde det henvende sin Opmærksomhed
paa selve Æggeskallerne og da af dem foretrække de fineste og
skøreste. (Æggeskallernes Tykkelse varierer nemlig lige saa vel som
alt andet.)
Parringsvalget.
Da der ofte blandt de forædlede Dyreracer hos et af Kønnene
viser sig Ejendommeligheder, som kun nedarves til det paagæl-
dende Køn, maa vel ogsaa det samme finde Sted blandt de vilde
Dyr, og i saa Fald vil Kvalitetsvalget blive i Stand til at modificere
det ene Køns Funktionsforhold til det andet Køn eller (som det er
Tilfældet med visse Insekter) begge Kønnenes forskellige Livs-
vaner. Jeg maa vel derfor i al Korthed gøre Rede for, hvad det er,
jeg forstaar ved Parringsvalg (sexual selection). Parringsvalget be-
tinges ikke af Kampen for Tilværelsen, men af en Kamp mellem
Hannerne om Hunnerne. Den Skæbne, der rammer den uheldige