Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
93 ningsforhold paa en saadan Maade, at Forandringen gavner hele Samfundet. Hvad Kvalitetsvalget ikke kan gøre, det er: at omforme en Arts Bygningsforhold til Fordel for en anden Art, uden at den omformede Art selv vinder noget ved Forandringen. I flere natur- historiske Værker findes der rigtignok Eksempler, der hævder det modsatte, men de er alt for skrøbelige til at kunne taale nogen nøje- regnende Kritik. Et Bygningsforhold, som kun tjener Dyret til Nytte en eneste Gang i hele dets Levetid, kan — hvis det da er af stor Betydning for Dyret — til en vis Grad blive modificeret af Kvali- tetsvalget. Eksempelvis skal jeg nævne visse Insekters store Mund- dele, der udelukkende benyttes til at aabne Puppehylsteret med, og den haarde Spids, der findes paa Fugleungens Næb, og som bruges til at bryde Æggeskallen. Der siges, at af de bedste kort- næbbede Tumlere dør største Delen i Ægget, fordi de ikke kan komme ud, og Dueopdrætteren maa derfor ofte hjælpe til. Dersom nu Naturen skulde have den udvoksne Fugls Næb gjort meget kort, fordi dette paa en eller anden Maade vilde være Dyret tjenligst, saa vilde denne Omændring foregaa meget langsomt, fordi Kvalitets- valget samtidig meget stærkt vilde paavirke Ungerne i Ægget, saa- ledes nemlig, at det lod alle dem, der havde svage Næb, ynkelig omkomme, medens det skaanede dem, der havde de stærkeste og haardeste Næb; eller ogsaa vilde det henvende sin Opmærksomhed paa selve Æggeskallerne og da af dem foretrække de fineste og skøreste. (Æggeskallernes Tykkelse varierer nemlig lige saa vel som alt andet.) Parringsvalget. Da der ofte blandt de forædlede Dyreracer hos et af Kønnene viser sig Ejendommeligheder, som kun nedarves til det paagæl- dende Køn, maa vel ogsaa det samme finde Sted blandt de vilde Dyr, og i saa Fald vil Kvalitetsvalget blive i Stand til at modificere det ene Køns Funktionsforhold til det andet Køn eller (som det er Tilfældet med visse Insekter) begge Kønnenes forskellige Livs- vaner. Jeg maa vel derfor i al Korthed gøre Rede for, hvad det er, jeg forstaar ved Parringsvalg (sexual selection). Parringsvalget be- tinges ikke af Kampen for Tilværelsen, men af en Kamp mellem Hannerne om Hunnerne. Den Skæbne, der rammer den uheldige