Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
94 kun at blive Fader til et faatalligt Afkom eller, i værste Tilfælde, slet ikke at blive Fader. Parringsvalget er saaledes ikke saa voldsomt i sine Virkninger som Kvalitetsvalget. I Almindelighed vil de kraf- tigste Hanner (d. v. s. de, som passer bedst til de tilstedeværende Livsbetingelser) efterlade sig det talrigste Afkom. Men i mange Til- fælde er det ikke selve den fysiske Styrke, men Tilstedeværelsen af eller Manglen paa visse, Hankønnet ejendommelige Vaaben, der bestemmer Kampens Udfald. En hornløs Hjort eller en sporeløs Hane har kun ringe Udsigt til at efterlade sig et talrigt Afkom. Parringsvalget maa nok kunne give ubetvingeligt Mod, øge Sporer- nes Længde og styrke Lemmerne, saaledes at Sporerne kan huggss dybere ind; i alt Fald forbedrer de brutale Hanekæmpere deres Flokke ved omhyggeligt at udvælge de bedste Haner til Tillægs- dyr. Jeg ved ikke, hvor lavt i Systemet Kampene forekommer; men der foreligger Beskrivelser af Han-Alligatorers Kamp om Hunnerne, hvori de første siges at brøle og hvirvle rundt som In- dianerne i en Krigsdans, man har set Han-Laks kæmpe en hel Dag til Ende, Han-Eghjorte har ofte Saar, som er bibragt dem af andre Hanners vældige Kindbakker, og den uforlignelige Iagttager, Hr. Fabre, har hyppig set visse Hvepse kæmpe om en bestemt Hun, der sidder og ser til som en tilsyneladende uinteresseret Iagt- tager, og som, naar Kampen er afgjort, gaar sin Vej med Sejr- herren. Kampen er maaske mest voldsom mellem Hannerne af de Dyr, der lever i Polygami, ligesom det ogsaa synes, som om de hyppigst var forsynede med særegne Vaaben. Rovdyrenes Hanner synes at være tilstrækkelig væbnede uden Parringsvalgets Mel- lemkomst, men det kan dog nok være, at det alligevel er dette, der har givet dem og andre Dyr visse Forsvarsvaaben, f. Eks. Lø- vens Manke og Han-Laksens krogede Underkæbe, og Skjoldet kan vel nok siges at være til lige saa megen Nytte i Kampen som Svær- det og Spydet. Blandt Fuglene har Sammenstødene ofte en mindre voldsom Karakter. Alle de, der har haft deres Opmærksomhed henvendt paa dette Spørgsmaal, tror, at der mellem mange Arters Hanner finder en meget animeret Væddestrid Sted om ved Sang at drage Hun- nerne til sig. Klippedroslen fra Guiana, Paradisfuglene og flere an- dre forsamler sig i Flokke, og flere Hanner udfolder, en efter en, deres pragtfulde Fjerdragt og viser sig i forskellige burleske Stil-