Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
linger, alt for Hunnerne, der er Tilskuere til denne mærkelige Ko-
medie, og som, naar den er forbi, vælger sig de mest tiltrækkende
Skuespillere til Livsledsagere. De, der særlig har givet sig af med
Fugle i fangen Tilstand, ved helt vel, at disse ofte fatter Forkærlig-
hed for visse Individer, medens andre er Genstand for et afgjort
Mishag. Hr. R. Heron har saaledes beskrevet, hvor overordentlig
yndet en spraglet Paafuglehane var af alle hans Hunner. Jeg kan
ikke her indlade mig med alle de til en grundig Drøftelse af Spørgs-
maalet nødvendige Detaljer, men det forekommer mig for øvrigt
indlysende nok, at hvis Mennesket i en kort Tid kan give sine
Bantam-Haner elegant Holdning og Skønhed, der nøje svarer til
de Begreber, han har om det skønne, saa maa Hunfugle ved gen-
nem Tusinder af Generationer at udvælge de Hanner, der efter
deres Smag ere de tonerigeste og skønneste, ogsaa kunne faa ud-
virket en Del. Nogle temmelig godt kendte Love angaaende Han-
og Hunfuglenes Fjerbeklædning i Forhold til Ungernes kan forkla-
res ved Parringsvalgets Indvirken paa Varieringer, der er frem-
kommen i forskellige Aldre og er bleven nedarvede til Hannerne
alene eller til begge Køn i en tilsvarende Alder; men jeg har ikke
her Plads til at indlade mig nærmere paa dette Emne.
Jeg tror da altsaa, at naar et Dyrs Hanner og Hunner har hoved-
sagelig de samme Livsvaner, medens de afviger fra hinanden i
Bygning, Farve og Prydelser, saa skyldes saadanne Forskelligheder
fornemmelig Paringsvalgets Paavirkninger; og det er da gssct til
paa den Maade, at nogle mandlige Individer, gennem flere paa
hinanden følgende Generationer, har været ganske lidt heldigere
stillet med Hensyn til Vaaben, Forsvarsmidler eller Skønhed (i
hvad Retning det nu være vil) end de andre Hanner, og at hine
saaledes begunstigede Individer har nedarvet disse Fordele til deres
mandlige Afkom. Jeg skulde dog ikke holde af at skrive alle saa-
danne Forskelligheder mellem Kønnene paa Parringsvalgets Reg-
ning ; thi vi ser hos vore Husdyr Ejendommeligheder, der ikke kan
siges at være nyttige, opstaa og holde sig alene til det mandlige
Køn (Eksempler herpaa er Hudkammens temmelig stærke Udvik-
ling hos Brevduehannen, de hornagtige Udvækster hos visse Han-
ner o. s. V.). Ganske analoge Tilfælde møder os ogsaa i Naturtil-
standen; den Haardusk f. Eks„ der findes paa den kalkunske Ha-
nes Bryst, kan ikke være til nogen Nytte, og den kan vel heller ikke