Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

95 linger, alt for Hunnerne, der er Tilskuere til denne mærkelige Ko- medie, og som, naar den er forbi, vælger sig de mest tiltrækkende Skuespillere til Livsledsagere. De, der særlig har givet sig af med Fugle i fangen Tilstand, ved helt vel, at disse ofte fatter Forkærlig- hed for visse Individer, medens andre er Genstand for et afgjort Mishag. Hr. R. Heron har saaledes beskrevet, hvor overordentlig yndet en spraglet Paafuglehane var af alle hans Hunner. Jeg kan ikke her indlade mig med alle de til en grundig Drøftelse af Spørgs- maalet nødvendige Detaljer, men det forekommer mig for øvrigt indlysende nok, at hvis Mennesket i en kort Tid kan give sine Bantam-Haner elegant Holdning og Skønhed, der nøje svarer til de Begreber, han har om det skønne, saa maa Hunfugle ved gen- nem Tusinder af Generationer at udvælge de Hanner, der efter deres Smag ere de tonerigeste og skønneste, ogsaa kunne faa ud- virket en Del. Nogle temmelig godt kendte Love angaaende Han- og Hunfuglenes Fjerbeklædning i Forhold til Ungernes kan forkla- res ved Parringsvalgets Indvirken paa Varieringer, der er frem- kommen i forskellige Aldre og er bleven nedarvede til Hannerne alene eller til begge Køn i en tilsvarende Alder; men jeg har ikke her Plads til at indlade mig nærmere paa dette Emne. Jeg tror da altsaa, at naar et Dyrs Hanner og Hunner har hoved- sagelig de samme Livsvaner, medens de afviger fra hinanden i Bygning, Farve og Prydelser, saa skyldes saadanne Forskelligheder fornemmelig Paringsvalgets Paavirkninger; og det er da gssct til paa den Maade, at nogle mandlige Individer, gennem flere paa hinanden følgende Generationer, har været ganske lidt heldigere stillet med Hensyn til Vaaben, Forsvarsmidler eller Skønhed (i hvad Retning det nu være vil) end de andre Hanner, og at hine saaledes begunstigede Individer har nedarvet disse Fordele til deres mandlige Afkom. Jeg skulde dog ikke holde af at skrive alle saa- danne Forskelligheder mellem Kønnene paa Parringsvalgets Reg- ning ; thi vi ser hos vore Husdyr Ejendommeligheder, der ikke kan siges at være nyttige, opstaa og holde sig alene til det mandlige Køn (Eksempler herpaa er Hudkammens temmelig stærke Udvik- ling hos Brevduehannen, de hornagtige Udvækster hos visse Han- ner o. s. V.). Ganske analoge Tilfælde møder os ogsaa i Naturtil- standen; den Haardusk f. Eks„ der findes paa den kalkunske Ha- nes Bryst, kan ikke være til nogen Nytte, og den kan vel heller ikke