Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
siges at være forskønnende; hvis den var fremkommen i Fangen-
skab, vilde der virkelig heller ikke have været nogen Meningsfor-
skel om, hvorvidt den skulde anses for en monstrøs Dannelse el-
ler ej. ______________
Illustrationer til Kvalitetsvalgets Virkemaade.
For at gøre det rigtig klart, hvorledes jeg mener, at Kvalitets-
valget virker, maa det være mig tilladt som oplysende Illustrationer
at benytte et eller to Tankeeksperimenter. Lad os f. Eks. tænke os
en Ulv, der levede af forskellige Slags Pattedyr, idet dens Sne-
dighed hjalp den til at faa fat paa nogle, dens Styrke paa andre
og dens Hurtighed paa atter andre; og lad os endvidere antage, at
det fodrappeste af de Dyr, den levede af — lad det f. Eks. være en
Hjorteart — paa Grund af en eller anden Forandring, der var fore-
gaaet med Landet, var taget til i Antal, eller ogsaa at de andre Dyr,
som tjente Ulven til Næring, var taget af i Antal, netop paa den
Tid af Aaret, da Ulven er i større Betryk for Føde. Under saa-
danne Omstændigheder vilde de rappeste og lettest byggede Ulve
have størst Udsigt til at beholde Livet og vilde saaledes blive be-
varede eller udvalgt, stadig under Forudsætning af, at de sam-
tidig ogsaa havde Styrke nok til at holde fast paa deres Bytte, og
da for øvrigt ogsaa til andre Tider, naar Omstændighederne nødte
dem til at jage en eller anden Slags Dyr. Jeg indser ikke, hvorfor
man skulde tvivle om dette, da man dog ved, at Mennesket kan
gøre sine Mynder mere rapfodede ved omhyggeligt og metodisk
Racevalg eller ved ubevidst Racevalg, hvilket sidste egentlig ikke
bestaar i andet, end at de, der holder Hunde, passer paa at holde
saa gode Eksemplarer som muligt, uden for øvrigt at tænke paa
at modificere Racen. Jeg maa, med Hensyn til, hvad der ovenfor
er sagt om Ulve, tilføje, at efter Hr. Pierce bebos Catskill-Bjærgene
i de forenede Stater af to Ulvevarieteter, af hvilke den ene, der
er let og myndeagtig bygget, søger sit Bytte blandt Hjortene, medens
den anden, der er mere tung og har kortere Ben, hyppigst an-
griber Faareflokkene.
Man maa vel mærke, at jeg ovenfor taler om, at de letteste
Ulveindivider er bleven bevarede, og ikke om, at noget saadant er
sket med en enkelt stærkt udpræget Variering. I tidligere Udgaver
af dette Værk faldt mine Ord undertiden saaledes, som om dette