Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

97 sidste ofte var hændt. Jeg saa, hvilken stor Betydning de indivi- duelle Forskelligheder havde, og dette fik mig til udførligt at under- søge Resultaterne af Menneskets ubevidste Racevalg, der beror paa, at man bevarer de bedst stillede eller værdifuldeste Individer, og paa, at man dræber de daarligste. Jeg saa fremdeles, at det i Na- turen kun vilde ske meget sjældent, at en eller anden lejlighedsvis forekommende Bygningsafvigelse, en Monstrøsitet f. Eks., blev be- varet, og at den, ifald den blev det, i Almindelighed vilde gaa tabt ved Krydsning med de normale Individer. Ikke desto mindre fik jeg ikke, før jeg havde læst en dygtig og værdifuld Afhandling i „Nord-britisk Revue“ (1867), rigtig Øjnene op for, hvor sjældent enkelte Varieringer, enten de nu var lidt eller meget udprægede, kunde holde sig. Forfatteren vælger som Eksempel et Par Dyr, der i hele deres Levetid frembringer et Afkom paa ca. to hundrede In- divider, af hvilke, paa Grund af forskellige fordærvelige Indvirk- ninger, gennemsnitlig kun to bliver i Live og frembringer et Afkom, der har deres og Forældrenes Ejendommeligheder. (Dette er nu imidlertid et vel højt ansat Dødelighedstal for de højere Dyrs Ved- kommende, men ingenlunde for de lavere Organismers.) Fremdeles viser han, at dersom der blev født et eneste Individ, som varierede paa en eller anden Maade, og der gaves det dobbelt saa stor Udsigt som de andre Individer til at blive i Live, vilde dets Udsigter dog blive meget tynde. Men sæt alligevel, at det lever og yngler, og at det halve Antal Unger nedarver den omtalte heldige Variering, saa vil, udvikler Forfatteren, Ungerne dog kun have en ganske lidt bedre Udsigt til at holde sig i Live og forplante sig, og denne Ud- sigt vil tage af med hver kommende Generation. Jeg tror ikke, man kan bestride Rigtigheden af disse Bemærkninger. Dersom f. Eks. en eller anden Fugleart kunde komme lettere til sin Føde, hvis dens Næb var krummet, og der saa fødtes et Individ med stærkt krum- met Næb, hvilken Egenskab altsaa vilde stille Individet meget hel- digt, saa vilde dog denne ene Fugl kun have meget ringe Udsigt til at blive Grundlægger af en egen Varietet, der var Hovedarten overlegen; men der er ingen Tvivl om (at dømme efter, hvad der finder Sted blandt Husdyrene), at dette Resultat vilde opnaas ved, at der, mange Generationer igennem, bevaredes et stort Antal Indi- vider med mere eller mindre krummede Næb, og ved, at der blev tilintetgjort et endnu større Antal af dem med lige Næb. Darwin: Arternes Oprindelse.