Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

105 den saaes et Sted, eller ogsaa det kan være muligt, at Rapsen, som en Kaalplante, hvortil altid mange Insecter holde sig, har trukket disse til sig, og derved misliggjort dens Avl for Fremtiden. Dog har i 1840 nogle Steder her i Amtet været hostet særdeles store Qvanta, endog indtil 20 Tdr. per Tonde Land, men det kan ikke siges almindeligt; der er derimod Avlsbrug, hvor der tidligere har voerer avlet fra 12 til 20 Tdr., hvor der nu i de senere Aar kun har været hestet 5 til 7 Tdr. per Tonde Land, og det er ikke engang sjeldent, at den kan saa totalt mislykkes, at den maa om- ploies og omsaaes, eller endog saaes andre Sædarter istedetfor den. Det er altid en Ubehagelighed at dyrke en mislig Sæd, da det afstedkommer Uorden i Driften, naar den mislykkes; hvor Sædskiftet f. Ex. er: 1, Brak; 2, Raps; 3, Vintersæd; 4, Byg; 5, 6, Klover; 7, \ Vintersæd, \ Byg; 8, Havre; 9,10,11, Klover; der vil man altsaa, naar Vintersæd saaes istedetfor mislykket Raps, faae Nr. 2, 3 og det Halve af Nr. 7 med Vintersæd, hvilket maaskee ikke vil forringe Indtægten betydeligt, men det giver en stor Host af Vintersæd paa een Gang, ligeledes vil det give en Bygmark mere det næste Aar end man ellers har, og hvis Rapsen lykkes det Aar, da har man for lidt Vintersædshalm, og er Veiret ustadigt under Hosten, medfører det et besværligt Hostarbeide, da det desuden i sig selv er for stort for den sædvanlige Arbeidskraft. Omploies ikke Rapsen, men dog afgiver en simpel Host, da forvildes Jorden som oftest og er vanskelig at behandle til Vintersæd; — den flette Rapsafgrøde kan man godt sige har til Folge, at Jorden ikke giver nogen god Host, forend den atter tages ind i Brak. Som allerede tidligere bemærket saaes Rapsen i Brakjorden, og glides der til den; den almindelige Saaetid er Slutningen af ^uli Manned. Nogle have saaet tidligere, men det har ikke viist, at det skulde være den tjenligere; man iagttager at saae den, naar det tegner til Regn, eller focend Jorden er bleven tor efter den. For nogle Aac siden begyndte man ogsaa at dyrke Sommer- raps sAvel); i Foraaret 1836 saaedes et ikke ubetydeligt Qvantum, da Vinterrapsen var gaaet bort det foregaaende Efteraar; men intet Sted hostedes rigtigt godt, jeg troer neppe over fem Fold, og denne Raps holdt ikke Priis med Vinterrapsen. Paa en Gaard, hvor