Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Hvorledes ere Jorderne beskafne? saavel Jordsmon som Underlag? hoie eller side? jaevne eller bakkede? lide Jorderne af skadeligt Vand? kunne Vandings- enge anlcegges? horderne i Artz og Skippinge Herreder, Meerlose, Tudse og Love Herreder udmærke sig ved stærk Kornproduktion. Vel kan man endog i disse Dele af Amtet træffe paa flet Sæd, ja endogsaa udyrkede Hedejorder; men i det Hele taget kan man sige om Jorderne i de nævnte Herreder, at de give god Sæd og rigelige» lønne det paa dem anvendte Arbeide. Ved at beskrive Jordbunden kunne vi ikke gaae frem ved de nævnte Herreder, som er skeet ved Beskrivelsen af flere Amter, at man i storre Skrog kan fremhæve et bestemt Jordsmon; thi her varierer den i den Grad, at man kan ploie en sandet Ager ved Siden af en leret, og kun paa enkelte Streg er en enkelt Jordart fremherskende. Langs med Stranden er det naturligt, at Sandet prædominerer, og dog træffe vi undertiden god leret Jord sgsaa der; et enkelt storre Strøg af skarp Beskaffenhed findes i Breignknge, Bjergsted, Aunso og tildeels Jordlose og Holmstrup Sogne, dog finde vi ogsaa der pludselige Overgange til fortrinlige Jorder. Efter al Sandsynlighed har Kystlandet længst været under Gultur, der findes ogsaa kun ubetydelige Skove; længere inde i Landet synes Jorden overalt at have været bedækket med Skove, og den største Part af Agerjorden der er vistnok gammel Skov- grund, hvoraf meget for ikke mange Aar siden er blevet taget under 1