Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

3 fom lette Vandfaldet, men kun faa Steder ere de saa betydelige, at de lægge store Vanskeligheder for Jordens Bearbeidnkng; og det er en Særegenhed ved dem, at de i Almindelighed kun have et lidet Omfang. Kun sjeldent ere Agerjorderne jævne i betydelig Ud- st^kning; hvor det er Tilfældet, er en stærk Groftning nødvendig, og paa Hovedgaardene sorges ogsaa for, at Jorderne ere tørre. Venderne derimod ville nodigt grave, fordi de synes, at de derved spilde formegen Jord, tillige frygte Nogle for, at Gjodnkugsdelene skulle ved Vandet bortskylles i Grøfterne. Af Enge sindes enkelte af storre Udstrækning, saasom de saakaldte Aamoseenge, Fridsholmen i Odsherred og Engene ved Tudseaa. Disse Enge staae for en Deel under Vand om Vinteren og For- aaret, og ere forsynede med gode Hovedvandafledninger, men kunne paa mange Steder trænge til en stærkere Groftning. Flere mindre Enge sindes næsten overalt i Amtet, og der vilde være flere deraf, dersom de ikke vare opskaarne til Torv paa en ofte aldeles hensigtslos Maade. Vor Engdyrkning kan ikke roses, man lader scedvanligen Engene sorge for sig selv. De flaues aarlkgt een Gang, dernæst græsses de, saalænge Kreaturerne kunne gaae paa dem. At over- r-sle dem, hende vi ikke, og efter den Underretning om dette Arbekde, som man kan skaffe sig af Skrifter om denne Gjenstand, synes rocaliteterne virkeligen ogsaa kun flet at passe derfor, da Agerjordens Hoidemaal kun sjeldent er saadant, at den ikke vilde lide ved at der stemmedes for Vandet. Hvad der ogsaa ved de fleste storre ^-ngtræk vilde vanskeliggjore en Overrisling, er at der ere flere Lods- e-ere, som have Parter i dem, og hverken deres Enge eller Ager- lorder ligge forholdsmæssigt lige hoit. Dette er f. Ex. Tilfældet ved Aamoserne; de ere gjennemstaarne af en Aa, men af Eng- parterne ere nogle lavere end andre, ligesom og Agerjorden under- t> en paa den ene Side hæver sig brat og paa den anden er saa ad, at den kun er lidet hoiere end Flodemaalet i Aaen. Derfor øt^ u foeskjeiligsie Pttringer, naar Talen er om stærkere Ud- gravninger af Aaen; ligesom ogsaa Vandmollerne soge at hævde 1*