Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
--------- rw' wx 6 Tørke eller Uvekr, men har maaskee snarere Fordele for det i enkelte Egne af Riget. Danmark er et saa lidet Land, at Vekrlkget ikke kan variere betydeligt, undtagen forsaavkdt Beliggenheden kan gjore Forskjel, og derfor maa Sjellands Klimat have Fortrin for Jyllands, der er mere udsat for Vestenvinden, som der medbringer saltagtige Dunster, der ere stadelige for Vegetationen, — hvorimod Binden allerede er noget brudt, naar den naaer os. Ifølge sin Beliggenhed er forresten Holbeks Amt især udsat for Nordvest- vinden, der har sin frie Flugt over Kattegattet, meg her er endog Forskjel i Amtets forskjellige Dele; hvad der ligger nærmest Kysten er naturligviis mere udsat end Egnene længere inde i Landet, som tildeels ligge i Læ af Bakker og Skove. Der gives Lande, der have et saadant Klimat, at man kan sige bestemt, til hvilken Tid hver Aarstid begynder, til hvilken Tid der falder Regn, og til hvilken der indtræffer Torke; —- et saadant Klimat have vi ikke i Danmark; det eneste Grundtræk ved det er en stor Uregelmæssighed og Ustadkghed, saa at man hverken kan angive, naar hver Aarstid tager sin Begyndelse, eller hvad Veirlig denne soedvanligen medfører. Den ene Vinter kan være mild med Afvexling af svag Frost og To, den anden kan medbringe saa megen Frost og Snee, at vi have Slædefore i to til tre Maaneder. Det ene Foraar kan være saa tort, at Soeden vanffelkgen kan komme op, det næste kan være saa vaadt, at Jorden vanskeligen kan behandles. Og naar begynder Foraaret? I 1840 havde vi tilsaaet paa den Tid, da vi begyndte at saae i 1839; Greestiden regnes fra den 20de Mai, men i 1838 havde vi forst Toiregræs i Juni Maaned. Den ene Sommer kan være varm og tor, den næste vaad og kold, og Efteraarene ere lige saa afvexlende. Da Klimatet er saa uregelmæssigt og ustadigt, er det ogsaa naturligt, at det ofte pludseligt forandrer sig; det er ikke sieldent, at smukt Hostveir kan pludseligt afløses af en Regntid, og i det Hele kan Landmanden ikke efter Luftens Udseende slutte sig til den næste Dags Vekr, --7 ofte kan der falde Regn om Natten, om ogsaa Aftenen har spaaet smukt Hostveir for den kommende Dag. Da der er saa stor Afvexling og Foranderlighed ved Veirliget, saa at det ene Aar kan være tort og varmt, og det næste vaadt og