Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
Anstrengelse, kan han arbeide ganske ubeskriveligt; naar Arbeidet
derimod ikke er presserende, er han dorsk og magelig. ?lrbeidskarlen
og Huusmanden, som gaae paa Dagleie eller gjore Ugedage, kan
man faae til at arbeide, dersom man forstaaer den rette Maade at
tilskynde dem; men overlades de til sig selv, og de see, at Arbeidet
ikke er yderst vigtigt, udrette de Intet. I Holstcen roses Arbeids-
folkene, i Jylland omtales de som troe og stadige ved Arbeidet, og
dog forsikkre flere Holsteuere, at de ikke have seet Folk arbeide saa
stærkt som Sjællænderen, naar han har Accord paa sit Arbeide, —.
og man kan ogsaa ved at sige til Sjcelleenderen: naar Du er færdig
med dit Arbeide, forlange vi ikke mere af Dig i Dag — Mie ham
til at gjore omtrent paa en halv Dag, hvad der ellers vilde med-
gaae en heel til.
Dristighed skal være Drivefjæderen for Huusfliden; men
den sjællandffe Bonde tænker i Neglen kun paa at kunne faae
det mageligt; lægger han en Plait for sit Liv, vil den gaae
ud paa at berede sig magelige Dage, — derfor kan man ikke
vente at træffe stor Huusflid hos ham; man seer ham hellerikke
anvende Aftnerne om Vinteren til noget Arbeide, som han kan for-
rette ved Lys. Han kunde godt tage Lygten ued i Foderloen og
skære Hakkelse; han kunde ophugge Gavntræ, gjore det grove'
Arbeide ved Træskos; hau kunde skjætte sin Hor, snoe Neeb m. m.;
men man vil istedetfor see ham liggende paa en Bænk i en god
Sovu, indtil han stal fodre af, og da gaaer han med det samme tilsengs.
Bondekonen er derimod mange Steder flittigere, dog larigtfra
ikke overalt, der ere Gaardmændskoner, som vel lade gjore en Deel
Toi til eget Forbrug, men som kun faae den mindste Part af
Arbeidet gjort i deres Huus, andre faae paa den anden Side meget
udrettet ved Spinderokken og Strikning, og gjore saa meget Toi, at
de have mere end til deres eget Forbrug, de sælge da undertiden
lidt, eller fom oftest lægge det i Kistertte. I de velhavende Egne
sælges saa godt som aldrig hjcmmeforardeidet Toi, del vilde der an-
sees for ett Skam; og man kan sige, at det kun er Huusmandeus
og den fattige Gaardmands Koue, der gjor Toi til Salg.
Det Toi, der forarbeides her i Holbeks Amt, er til Klæduing
og Seuge, ligeledes gjores Sækketoi og Dækkener; af disse to Artikler