Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

199 Ved enkelte Arbekder behoves der et storre Antal Arbeidsfolk end dem, der ellers kunne stadigt bruges i et Avlsbrug, — og til saadanne kunne der undertiden mangle Mennesker. Saalcdes er der ofte klaget over Vanskeligheden ved at faae optaget Kartofler; men det maa ogsaa erindres, at dette Arbeide falder lige efter Hosten, hvor der har været god Fortjeneste, og da dette ofte indfalder i koldt og flemt Veir, ere Folk mindre tiibokelkge dertil, uagtet det i Neglen afgiver god Betaling. Lonnen for en Arbeidskarl er 30 til 33 Rbd., en Avlskarl 40 til 50 Nbd., en Pige 8 til 12 8ebd., og en Dreng omtrent det Samme. Bonderne give mindre i Penge, men lonne tillige med Vadmel, Lærred, Stromper m. M. — Dagleien er forskjellig, fra 20 Sk. til 3 Mk. dagligt paa egen Kost. Bkttcecingsveie udenfor Agerbruget benyttes kun meget lidet; thi vel drives Fiskeri, Sildesalteri, Pottemageri, Teglværk og Kalk- brænderi, — men de drives særskilt som Levevei, og ikke saaledes, at de give Fortjeneste paa de Tider, Agerbruget ikke kræver saa megeu Arbejdskraft. Derfor kunne de ikke siges at staae i Forbindelse med Agerbruget, ikke engang de Teglværker, som Landmænd have an- lagt og enten selv bestyre eller bortleie; de maae betragtes som eil Art Fabrikanlæg. 27. Hvilke Dele af Landbruget fortjene efter Local- og Tidsomstændighederne t Særdeleshed Anbefaling? fortjener den animalske eller vegetabilske Production Fortrinet? s2lf den forste enten Kvceg- eller Faareavl eller Hefteopdrcet? Hvilke Vcexter enten til Sccd, Foder eller Handel kunne med mest Fordeel dyrkes "s oOel kunne vi ikke sige, at Jordens Beskaffenhed over hele Amtet er saaledes, at enhver Sædart kan dyrkes dcrpaa, eller at den lige-