Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

201 Jorden udlægges til Græs i en udflidt Tilstand, saa at den, naar den igjen optages til Sæd, maa brakkes og gjodes; denne Feil er vistnok den ftorste, som Agerbruget lider af hos os, thi derved gjores deu animalske Production for kostbar. Naar vi for Exempel tage det hos Bonden almindeligste Sædskifte: 1, Brak; 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler; o, Byg; 6, Havre; 7, Klover til Slet; 8—9, Græs, da anvender man Jorden saalænge den er i Kraft og i reen og fljor Tilstand til Sæd, og benytter den da forsi til Qvæzet, naar den ikke længer kan producere hiin. Den maa lægges ud, horer man ofte blive sagt, fordi den ikke kan bolde ud at bære bestandigt; — af en saadan Vttring seer man, hvad Priks der sættes paa den animalske Production, — den ansees for at være en Nødvendighed for den vegetabilske, og hellerikke for meget mibet. Men lad os ogsaa antage, at den giver ringere Indtægt, hvilket Misgreb er det dog ikke, at lægge Jorden ud saa langt fra Gjodnittg; den giver ikke mere end det Halve af Klover og Græs, som den kunde, naar den var nærmere denne, og Jorden vilde da nyde langt større Fordcel deraf. — Naar vi betragte Avlsbrug med det nys- nævnte Sædskifte, finde vi ikke mere end en Ko paa hver fjerde Tonde Land, der bliver da omtrent 7 Skjepper Land anvendt til Forsommer-Græsning til den og omtrent 3 Skjepper Land til Slet, hvoraf Hoet gives den om Vinteren, det er 10 Skpr. Land, som anvendes til den. Af en Ko kan man, naar den bortforpagtes, have circa 12 Rbd. i reen Indtægt, eller omtrent 10 Rbd. 4 Mk. af en Tonde Land, hvorfra dog maa tages Udgiften ved Froklover og Hostarbeide ved Kloveren, hvilken vel kan ariflaaes til omtrent 4 Nbd. Halmen, som Koen fortærer, kan neppe bringes i Beregning, da dens Gjodnittg maa være Equivalent derfor. Vilde mail lægge Jorden ud i forste Halm efter Brak og Gjob- ning, vil sex Skjepper Land vistnok være rigeligt til Ho og Græs, og man vilde da faae en saa god Indtægt af sin animalske Pro- duction, at den vegetabilste neppe kunde overgaae den, og Jorden var da let at optage til Sæd, — den kostbare Fuldbrak kunde da, naar tillige Vexeldrift indførtes, aldeles bortfalde. — Vi kunne paa den Maade antage Netto-Jndtccgten til omtrent elleve Rigsbankdaler, og det er vel endog rimeligt at antage, at dersom man vil benytte