Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
nyttes. Det kommer altsaa her kun an paa at besvare, hvilken af
dem, der vil betale Foderet og Græsset bedst; hvilket allerede er
omtalt, hvor vi beskrev Schæserivcesenet. Fordelen blev der paa
dettes Side, saafremt vi regnede Meieri-Indtægten efter Forpagt-
ningsafgifterne, da det Foder og Græs, som en Ko behovee, beilyttet
af Faar, vilde give en Netto-Iudtægt af omtrent femten Nkgsbank-
daler, hvorimod den af en Ko ikke kan regnes over tolv. — Men
her komme vel ogsaa Tidsomstændighederne i Betragtning, og det
er vel rimeligt, at Forholdene ville udjcrvnes saaledes af sig selv, at
Prisen paa Ulden-ettten vil falde, eller Smor og Ost ville stige;
saa at det vil gaae hermed som med Sweitzcrierne; i Begyndelsen,
de oprettedes, betaltes saa hoie Priser for Ostene, at der paa den
Maade udbragtes langt mere af Melken end ved at kjerne Smor.
Derved forlededes Flere til at indrette dem, og da faldt Osteprisen,
og skjondt flere tm nedlægges, er den dog endnu temmelig lav i
Forhold til Smorprisen. — Der oprettes nu bestandigt flere Schæfe-
rne, der kommer megen Uld fra Ny-Holland paa Uldmarkederne,
ettten vil vel Ulden falde eller Sædevarerne stige i Priks; — for
Tiden kan det ikke nægtes, at Schæferierne have i en Række af Aar
givet hoiere Indtægt af Foderet end Meierierne, og hvorlættge For-
holdene ville blive saaledes staaende, kan neppe afgjores; derfor er
det vistnok Faareavlen, som af den animalste Production bor gives
Fortrin, hvor ikke Localiteterne skulde være meget ugunstige for
Schæferierne.
Til den animalste Production horer ogsaa Hestetillæg; vi have
allerede omtalt, hvilke Mangler den sjællandske Hest har, og meddeelt
nogle Bemærkninger om den Maade, hvorpaa man rimeligviis vil
kunite forbedre den. Hestetillæget maa anbefales enhver Landmand;
det er af Vigtighed baade for ben nuværende Generation og for de
tilkommende, at der existerer en Hestestamme, som kan levere gode
Arbeidsheste og Vognhcste; men at attbefale det, som om Land-
mcendene kunde have store Indtægter deraf, kan man ikke; den
Fordeel, som Hesteopdrætterne i Holbeks Amt have havt, er fint
ubetydelig, hvor ikke Localiteterne have afgivet særdeles god Lejlighed
til at græsse Følhopper og Plage. Skal en Marid befatte sig med