Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

206 Fremskridt til det Bedre, saaledes for Exempel ved Svingplovenes Indførelse; de ere nu saa almindelige, at Plovkarlene have lært at indsce, at man ploker lettere med en af dem end med en Hjulplov. Exstirpatorer og Scarificatorer ere ogsaa blevrie forsøgte, og paa enkelte Steder ikke lidet ailvendte; og i det Hele forsoges de fleste nyere Agerdyrkttingsretskaber, hvilket i ethvert Tilfælde viser Lyst til Fremskridt. Et vigtigt Fortrin viser sig ved Agerbrugene bec i Amtet, nemlig at der er indfort en bestemt Drift og Markinddeling, vel er den i Almindelighed mangelfuld, men derfor er dog vundet meget, idet den gamle Brugsmaade, hvortil der kun sjeldent fandtes en be- stemt Inddeling, forsvinder mere og mere. — Manglerne ved de nye Driftsmaader ville vistnok vise sig om en Række af Aar, og da vil det være forbundet med Tab at forandre dem, derfor havde det været ønskeligere om Vexeldriften strax var bieven indfort; men saa- ledes som flere af de tidligere nævnte Sædskifter ere, vil det vise sig, at den har Fortrin for andre Brugsmaader. Nogle af dens Grund- sætninger ere fulgte i dem, og de ville rimeligviis bane Veien for den i derls hele Udstrækning. Uagtet vi have paavkist Misgreb, som vi antage at være be- gaacde ved Agerbruget, kunne vi dog ikke paavise nogle, hvis skade- lige Folger saaledes have viist sig, at de her kunne fremstilles til Advarsel for andre Egne; desuden bevirker Mangelen paa locale Kundskaber, at vi ikke vide, om de findes almindeligt eller ikke. Hvad der mest sætter Hindring for Agerbruget, er Mangel paa Kundskaber i Landoecottomicn, vi kunne vel næsten sige, at der existerer endnu en Foragt for den som Videnskab; men herpaa er gjort opmærksom og vil endnu blive talt mere om. Forend vi forlade dette Afsnit, maae vi omtale Monstergaarden i Odsherred; vi omtale den, fordi vi troe at burde anbefale den Idee at oprette Monstergaarde. Der skal oste være gjort Begyndelse med saadanne Anstalter hos os, meir desioværre ere de gaacde tkl- grunde igjen, — denne lader til at ville bestaae, forbi der aebeides