Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

208 Jorderne ere af flet Bonitet, for den storste Deel skarpe, grusede og sandede, og uden Muld, cg at Bestyreren især lægger an paa, ved stærk Kartoffeldyrkning at brittge dem til et hoiere Culturtrin. Vi have sagt, at de vare overfyldte med Stene, derfor ryddes disse faa vidt muligt for den forste Ploiuing, derefter vedblives med dette Arbeide i forfte Brakaar, og forst det folgende Aar brakkes de fuld- stændigt. Denne Fremgangsmaade er vistnok rigtig; thi da den forfte Ploining ikke kan foretages let, kan Jorden ogsaa behove det Aar til at forraadne, og den Masse Stene, fom der forefandtes, vilde give saa meget Arbeide, at Brakningen ikke kunde gjores fuld- stændigt, skulde det Hele være færdigt paa eet Aar. Efter Brakken, som ikke gjodes, tages Rug, og da gjodede Kartofler, hvorefter Byg, saa Vikker og Boghvede, dernæst Havre, som lægges ud til tre Aars Græsning; — saaledes er Driften altsaa efter Vcxeldriftens Regler, og aflæmpet efter Forholdene. Sommer- staldfodring er der ikke at tænke paa med dette Soedstiste; — men det vil maaskee neppe være rigtigt at ville fremtvinge den paa Jor- der af en saa ussel Bonitet, da det vil koste Opoffrelser, som vanske- lkgen en Bonde kunde gjore; ved Hjælp af en Rormose ere Hestene imidlertid blevne staldfodrede. Man vil kanskee indvende, at det havde været rettere at have valgt en Gaard, hvis Jorder vare saaledes, at Vexeldrift med Stald- fodring kunde været indfort der; men dertil maae vi svare, at Moustergaarden er bleven opretter for at virke til Agerbrugets Op- komst i Odsherred, og derfor maatte der vælges Jorder af den Bonitet, som var almindeligst der. Derimod ville vi heller ikke «egte, at det var ønskeligt, om dette Forehaveilde lykkedes saa godt, at Landhuusholdttingsselskabet opmuntcedes til flere Monstergaardes Oprettelse, og der valgtes Jorder af bedre Bonitet, hvor et ret inten- sivt Agerbrug blev sat i Gang. Vi have viist, hvorledes der arbeides paa Jordernes Opdyrkning, fremdeles maae vi bemærke, at der findes en god og velfodret Be- scetnkng, og at Bygni'ngertte ere saaledes opforte, at de medrette kunne ansees for værdige til at efterlignes, da de baade ere solide og beqvemme. De ere opforte af Leer, en Bygningsmaade, som ilke er kostbar og gjor Husene solide og lune for Kreaturerne; de