Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
17 Prygl, saafcemt de kun arbeide nogenlunde flittigt og vise en ikke altfor flet Opforsel. Ved Gangdagene svares Afgiften lidt efter lidt, uden stor Nisico for Godseieren og uden at det falder Fæsteren saa besværligt, som hvor han hvert Halvaar har en Pengeudgift at betale. Blandt de Huusmænd, der svare Penge, om det.ogsaa er en moderat Af- gift, de have at udrede, sindes flere fattige og forarmede end blandt dem, som gjore Arbeide (her er naturligviis ikke Tale om Professionister); indtræffer en Sygdom, da eftergives som oftest de Dage, som i den Tid skulde have været gjorte, og naar Huusmanden bliver gammel, da faaer han Lov til at gjore sine Ugedage og udrette det Lidet, som han kan. Skal han derimod svare en Pengebetaling, da er det ham umuligt at svare den under Sygdom, og naar han bliver gammel og affældig, naar Ingen længere vil have ham paa Arbeide, fordi de kunne faae unge rafle Folk paa Arbeide, hvorfra skal han da ffaffe Pengene? Og i det Hele forstaaer han sig ikke paa, at om- gaaes med Penge; han bruger, hvad han fortjener, og veed ikke hvad det er at lægge nogle sammensparede Skillinger hen, har han mere end det, han behover, lægger han sig ledig i nogle Dage; en Godsejer vil derfor ikke kunne vente at faae sine Penge i rette Tid betalte af Huusmanden, han kan endog gjore Regning paa at tabe en Deel af dem, derfor maatte han have storre Indfæstning, for dog at have Sikkerhed for sin Huusleie. En Mislighed for Huusmændene er det jo rigtignok, hvor der ikke gives dem Fæste, men kun Leiecontract; det gjor deres Stilling noget usikkrere; dog kan Godseieren jo ikke vilkaarlkg inddrage Jorderne, og derfor kan ogsaa Huusmanden, som kun har Leiecontract, dog i det Hele med temmelig Rolighed gjore Regning paa at blive ved sit Sted lige saa fuldt, som om han havde Fceste. Det kan ofte være vanskeligt at faae en Fæster sat ud af sit Huus, naar man er misfornoiet med ham, det er i ethvert Tilfælde forbundet med Uleilighed; derfor ere flere Godseiere utilboielige til at give Fceste paa Husene; men mange Gange skader han derved sine Huse, der ilte blive saa godt vedligeholdte som naar de vare bortfæstede. Men paa den anden Side er det for mange Huusmænd en Lykke, 2