Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

25 sårdeles hensigtsmæssigt Foretagende, at der bliver foranstaltet en Monstergaard oprettet i Odsherred, da det er en Egn, der næsten aldeles er blottet for Exempler paa forbedrede Agerbrug; og det er en Sag af Interesse for Landet, om Agerbruget der kunde forbedres, da det er et kongeligt Gods, og Indtægten af samme i saa Tilfælde vilde kunne forøges betydeligt, imedens Bønderne nu, ved at staae paa samme Trin som deres Forfædre, ikke heller ville kunne svare hoie Afgifter. Det vilde være fadre interessant, om man havde tilstrækkelige Efterretninger om, naar og hvorledes Overgangen skete fra den gamle Driftsmaade til de nyere. Saavidt mig bekjendt, begyndte man at indsee Brakkens Nødvendighed, for ved den at rense Jorderne for Ukrud, og stjerne dem. Denne synes at være kommen fra Holsteen, og man har vistnok især lært den af Holstenere, som nedsatte sig her som Landmænd. Det holsteenffe Kobbelbrug, der i sin oprindelige Skikkelse begynder med reen Brak, hvorpaa folger fire eller fem Halme langstraaet Sæd, dog undertiden med Jnd- skydelse af Raps efter Brakken, og efter sidste Halm, hvortil der er gjodet, Klover og Græsarter, som bruges til Græsning i sire å fem Aar, — synes aldrig at have været almindelig indfort her i Amtet. Til det holsteenffe Kobbelbrug horer ogsaa, at Malkeqvæget fodres med megen Sæd om Vinteren, Noget, som saagodt som aldeles ikke er Brug her i Districtet. For Dieblikket findes Kobbelbruget i det Mindste ikke i fin oprindelige Form, men vel derimod en Brugs- maade, som kaldes det overskaarne Kobbelbrug. Da Brakken forekommer bestandigt i de Zorddyrkningsmaader, som vi ere i Begreb med at omtale, ville vi begynde med at berette dennes Behandling. Den ploies i Regelen fire Gange; er det Gronjord, som optages i Brak, da ploies den om Efteraaret let, noeste Foraar i fuld Dybde, efterat man er færdig med Vaarsædens Lægning, derpaa harves og tromles den, Gjodningen udkjores og nedploies ikke altfor dybt. Derefter lader man Jorden ligge urørt til henimod Saaetiden, medmindre deu bliver altfor overløben med Ukrud, da den saa enten harves (undertiden exstirperes) eller gives en extra Ploining. For den ploies til Sæd, harves den, hvorpaa der