Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Endfljsnt Krogen ikke er et ukjendt Redskab her i Egnen, be-
nyttes den dog saagodt som aldeles ikke i Brakken, skjondt det skal
være den afvexlende Brug af Plov og Krog, (naturligviis i For-
bindelse med Harve og Tromle) der gjsr Brakmarken i Meklenborg
saa skjor som gravet Jord. — Skarificatorens og Exstirpatorens
Brug er ikke ukjendt her i Amtet ved Jordens Behandling til
Vaarsæd, men i Brakken anvendes disse dog yderst lidt.
Nogle Steder syntes man, at den rene Brak var for kostbar,
da man ingen Nytte hverken til Sæd eller Qvægbenyttelse havde af
en heel Markinddeling i et Aar rundt, og man troede derfor, at
man kunde erstatte den ved Sommerbrak. Derved benyttede man
Græsset til hen i Juni eller endog Juli Manned, hvorpaa man
opploiede Gronjorden let, undertiden efter ar have udkiort og street
Gjodningen paa Gronjorden. Den sommerbrakkede Jord fik ofte
kun een Plokning til, og, naar Gjodningen ikke var udkjort paa
Gronjorden, saaedes ofte Vintersæden i samme Fure som nedbragte
Gjodningen.
Denne ufuldkomne Brakm'ngsmethode, hvorved Jorden ikke har
Fordelen af i ploiet Tilstand nt være udsat for Frost, og som ikke
saaledes gjennemarbeidec Jorden, at den er istand til at skjorne et af
Naturen seigt Jordsmon, som har været udlagt til fleeraarigt Græs-
land, — er nu efterhaanden forkastet, hvor gammel Gronjord op-
tages, men anvendes kun, hvor eet- eller toaarkgt, kun sjelden, hvor
treaarigt Grönland optages til Vintersæd.
At Brakkens Indførelse maatte have stor Indflydelse paa Jord-
brugsmaaderne, er naturligt; thi efter Fuldbrak vilde man ikke lade
Jorden henligge ubesaaet Vinteren over, men saaede Vintersæd i den
gjodede Brak, hvorved altsaa den gamle Jordbrugsmaade med Byg
som Hovedsoed fik et betydeligt Stod, og dennes storste Feil, nemlig
usikker Anvendelse af Gjodningen, for en stor Deel blev rettet ved
at anvende den til den sikkrere Vintersæd. Vel maatte det altid
være rigtigere forst at anvende Gjodningen til igjen at producere
Gjodnkng, nemlig ved Brakfrugtavl, som kan bedre taale frisk Gjod-
ning end Sædarterne, men en reeu Brak var ttodvendkg paa Jorder,
der vare drevne efter betl gamle Jordbrugsmaade, idetmiudste vilde
Brakkens Afbenyttelse have gjort, at man maatte have begyndt