Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
28 Endfljsnt Krogen ikke er et ukjendt Redskab her i Egnen, be- nyttes den dog saagodt som aldeles ikke i Brakken, skjondt det skal være den afvexlende Brug af Plov og Krog, (naturligviis i For- bindelse med Harve og Tromle) der gjsr Brakmarken i Meklenborg saa skjor som gravet Jord. — Skarificatorens og Exstirpatorens Brug er ikke ukjendt her i Amtet ved Jordens Behandling til Vaarsæd, men i Brakken anvendes disse dog yderst lidt. Nogle Steder syntes man, at den rene Brak var for kostbar, da man ingen Nytte hverken til Sæd eller Qvægbenyttelse havde af en heel Markinddeling i et Aar rundt, og man troede derfor, at man kunde erstatte den ved Sommerbrak. Derved benyttede man Græsset til hen i Juni eller endog Juli Manned, hvorpaa man opploiede Gronjorden let, undertiden efter ar have udkiort og street Gjodningen paa Gronjorden. Den sommerbrakkede Jord fik ofte kun een Plokning til, og, naar Gjodningen ikke var udkjort paa Gronjorden, saaedes ofte Vintersæden i samme Fure som nedbragte Gjodningen. Denne ufuldkomne Brakm'ngsmethode, hvorved Jorden ikke har Fordelen af i ploiet Tilstand nt være udsat for Frost, og som ikke saaledes gjennemarbeidec Jorden, at den er istand til at skjorne et af Naturen seigt Jordsmon, som har været udlagt til fleeraarigt Græs- land, — er nu efterhaanden forkastet, hvor gammel Gronjord op- tages, men anvendes kun, hvor eet- eller toaarkgt, kun sjelden, hvor treaarigt Grönland optages til Vintersæd. At Brakkens Indførelse maatte have stor Indflydelse paa Jord- brugsmaaderne, er naturligt; thi efter Fuldbrak vilde man ikke lade Jorden henligge ubesaaet Vinteren over, men saaede Vintersæd i den gjodede Brak, hvorved altsaa den gamle Jordbrugsmaade med Byg som Hovedsoed fik et betydeligt Stod, og dennes storste Feil, nemlig usikker Anvendelse af Gjodningen, for en stor Deel blev rettet ved at anvende den til den sikkrere Vintersæd. Vel maatte det altid være rigtigere forst at anvende Gjodningen til igjen at producere Gjodnkng, nemlig ved Brakfrugtavl, som kan bedre taale frisk Gjod- ning end Sædarterne, men en reeu Brak var ttodvendkg paa Jorder, der vare drevne efter betl gamle Jordbrugsmaade, idetmiudste vilde Brakkens Afbenyttelse have gjort, at man maatte have begyndt