Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

48 Paa den vorige Agerjord bruges paa 3^ Tdr. Land folgende Sæd- skifte: 1, Brak med gjodede Vikker; 2, Hvede; 3, Kartofler; 4, Byg; 5 og 6, Klover; 7, Havre eller Vintersæd; paa Td. L.: 1, Brak med gjodede Vikker; 2 Vintersæd; 3, Kartofler; 4, Byg; 5, Klover; 6, Havre. Disse hernævnte Exempler ere de Steder, hvor Sommer- staldfodringen drives med storst Kraft, nogle faa andre Steder drives den vel, men i mindre Grad. — Den saakaldtc halve Sommer- staldfodring er berørt at blive benyttet nogle Steder i ringe Ud- stræktting. Den findes meest paa mindre Lodder, og jeg troer ikke der findes mere end eet eneste Sted et Meieri paa omtrent 60 Koer, paa hvilket den anvendes *); Skolelærere ere vistnok de, der meest lægge Vind derpaa. Her maae vi ogsaa bemærke en Fremgangsmaade, som findes flere Steder, nemlig: at der saaes Staldfodring i Brakmarken, som wires nf. Grunden hertil angives at være, at Vintersæden lykkes bedre end om den omhuggedes, hvilket jo er meget rimeligt, da Zorden derved faaer en dobbelt (ojodning, og paa mange især san- dede Jorder gavner det vist meget, at Jorden derved sammentrædes og erholder mere Fasthed; men det har den mislige Virkning, at, hvor den har meest Gjodningskraft, groer Vckkehavren stærkest til, Qvæget faaer altsaa kortest Toireslag der, og der falder altsaa meest Gjodning, hvor der behøvedes mindst. Fremdeles anfores, at, hvor Besætningen kun er liden, gaaer megen Arbejdskraft tabt, naar Vikke- havren stal flaues og hjemkiores, hvor Braklodden er længere bortliggcnde. I disse sidste vaade Aar have Mange, som i de foregaaende Aar have begyndt at bruge Staldfodring, ophort dermed, fordi de have havt overflødigt Græs; det har derfor været en meget mislig Sag æt anstille Undersøgelser i denne Anledning, dog troer jeg ikke, at Sommerstaldfodringen egentlig kan siges at være gaaet tilbage, be Steder, hvor disse Aars Veirlig har formindsket den, have naturligviis tidligere ikke brugt den i hoi Grad. Der maa endnu tilfoies, at paa nogle af de Gaarde, hvor der holdes Schceferi, fommerstaldfodres Huusholdningskoerne, men •) Dertil benyttes for tn Deel Boghvede, saaet i Brakmarken.