Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
71 er den construeret fern den almindelige amerkcanske; den vettder ogsaa Furen uden at brække den. Iblandt de aildre Svingplove bruges den Winstrupske og Bay- leiske, men deres Udbredelse er dog langt fra ikke faa stor som hines. De tage bredere Flirer, og kræve folgeligen ogsaa storre Hestekraft; derfor ville de vist ogsaa vanskeligt blive saa almiudeligl udbredte, da de meget store Heste ere sjeldne og som en Folge heraf kostbare; til hine derimod behoves kuil middelmaadigt store Heste. Tegninger og Beskrivelser af dem findes i Winstrupö Afbildninger, og forbkgaaes de derfor her, da de tillige ere sjeldnere. Der ere flere Avlsbrug her i Amtet, hvor Hjulplove aldeles ikke bruges, og hvor man har overbeviist sig cm, at Svingplovette kumte lidfore enhversomhelst Ploining; hvorimod ?lndre antage at Hjlil- plovene ere nødvendige til de værste Plotninger, og bruge dem ogsaa dertil. Ettdilu findes der og Landmænd, som sætte en 2Ere i, aldrig nt have brugt attdet end Hjulplove; men de ville formodentlig lige- soni saainailge Andre med Tiden komme til ben Erkjendelse, at det ikke er noget Kjenderegn paa et slet drevet Agerbrug, at der bruges Svingplove. Plomittgett er et Ärbeide, der i det Hele taget forrettes med Omhu; Erfaringen har heri viist, hvor vigtigt det er, at det gjores godt. Ingen Landmand er tilfreds med det, naar der enten lægges Bulker eller Plove« tager formege» Fure. .De Fleste ere enige i, at siet Ploining giver flet Sæd. Med Hensyn til Plovfurens Brede, da regner man, at den maa være saa bred, som Skæret kan losskære og Muldfjælett vende; naar man ploier til Sæd, ploies smallere Fure end sædvattlig, for at man kan være sikker paa, at Ploiumgen er accurat, og ingen Undcrbttlker blive liggende, tillige griber Harven derved langt bedre fat, og Jorde« skjornes bedre. Furens Dybde er man mere uenig; Pluraliteten af Land- mænd ere dog tilfredse med en Dybde af sex eller hoist otte Tommer, kun faa stræbe bestandig at dytme deres Jordsmon. Paa en Hoved- gaard i dette District skulle to Marker pludseligen være blcvne ploiede