Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
er den construeret fern den almindelige amerkcanske; den vettder ogsaa
Furen uden at brække den.
Iblandt de aildre Svingplove bruges den Winstrupske og Bay-
leiske, men deres Udbredelse er dog langt fra ikke faa stor som hines.
De tage bredere Flirer, og kræve folgeligen ogsaa storre Hestekraft; derfor
ville de vist ogsaa vanskeligt blive saa almiudeligl udbredte, da de
meget store Heste ere sjeldne og som en Folge heraf kostbare; til
hine derimod behoves kuil middelmaadigt store Heste. Tegninger og
Beskrivelser af dem findes i Winstrupö Afbildninger, og forbkgaaes
de derfor her, da de tillige ere sjeldnere.
Der ere flere Avlsbrug her i Amtet, hvor Hjulplove aldeles ikke
bruges, og hvor man har overbeviist sig cm, at Svingplovette kumte
lidfore enhversomhelst Ploining; hvorimod ?lndre antage at Hjlil-
plovene ere nødvendige til de værste Plotninger, og bruge dem ogsaa
dertil. Ettdilu findes der og Landmænd, som sætte en 2Ere i, aldrig
nt have brugt attdet end Hjulplove; men de ville formodentlig lige-
soni saainailge Andre med Tiden komme til ben Erkjendelse, at det
ikke er noget Kjenderegn paa et slet drevet Agerbrug, at der bruges
Svingplove.
Plomittgett er et Ärbeide, der i det Hele taget forrettes med
Omhu; Erfaringen har heri viist, hvor vigtigt det er, at det gjores
godt. Ingen Landmand er tilfreds med det, naar der enten lægges
Bulker eller Plove« tager formege» Fure. .De Fleste ere enige i,
at siet Ploining giver flet Sæd.
Med Hensyn til Plovfurens Brede, da regner man, at den
maa være saa bred, som Skæret kan losskære og Muldfjælett vende;
naar man ploier til Sæd, ploies smallere Fure end sædvattlig, for
at man kan være sikker paa, at Ploiumgen er accurat, og ingen
Undcrbttlker blive liggende, tillige griber Harven derved langt bedre
fat, og Jorde« skjornes bedre.
Furens Dybde er man mere uenig; Pluraliteten af Land-
mænd ere dog tilfredse med en Dybde af sex eller hoist otte Tommer,
kun faa stræbe bestandig at dytme deres Jordsmon. Paa en Hoved-
gaard i dette District skulle to Marker pludseligen være blcvne ploiede