Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
73 Sthj har der været Gjeustand for megen Strid; her derimod be- tragter man det for en temmelig ligegyldig Ting. Bcmderne have tidl'gere, og gjore det for en Deel endnu, brugt folgende Fremgangs- maade: de ploie forst en Fure, to eller tre Favne fra den ene Side, den næste Fure kastes op imod denne, og saalcdes vedblive de at kaste sammen, indtil de have naaet Grøften; derefter ploie de en Fure parallel med den forste, og faa langt fra denue, at de forst kunne kaste en Ager sammen af lige Brede, som deu forst ploiede, og at der dog kan blive en lignende imellem, hvilken ikke kastes sammen Mei» kastes iii). Paa denne Maade vedblivcs der, og Agrene faae folgeligett en stor Brede, undertiden omtrent ti Favne. Det er dog langtfra, at denne Frcmgangsmaade endnu folges almindeligt; hvor der aldrig tverplokes, vedligeholdes Agrene, saaledes fom de engang ere anlagte, og der vexles da med at kaste dem sammen og ploie dem ud; andre Steder afmaales de som oftest paa en Brede af ser til otte Favne. Det er kun sjelderrt, at see dem smallere end ser, endskjondt denne Brede er for stor paa leret og sild Jord, hvor Vintersæden kun kan boldes tor ved mange Vandafledninger. Man lader i Almindelighed Agrene om Vinteren have samme Retning sone Jorden har Fald, og troer paa den Maade at holde Jorden tor; derimod at lægge dem skraae paa Heldniuger bruges kun sjeldeiit. Rundt opploiede Agre sees kun sjeldeiit, og, hvor de haves, aflægges de, da der antages, at der er stor Forstjel paa Sæden paa Sammettkastiu'ttgerne og i Ryggene. Kun een eneste Mand har jeg bort tale om at have til Hensigt at anlægge saadaiine, for derved at bolde Jorden tor, ffjondt det samme kan flee ved smalle, flade Agre af faa Furers Brede, og Sæden bliver da mere eeiis. At rispe Groujord har tidligere været brugt her i Distriktet, men er afskaffet; dog bruges en lignende Methode, nemlig at hyppe Jorden op om Efteraaret med Kartoffelploven, for at den tidligere kan tørres om Foraaret; dette kan dog kun skce med ffjor Jord. Ved eet eneste Avlsbrug har jeg sect Agre paa sex Furers Vrede, hvilken Fremgaiigsmaade var fulgt, fordi Jorden var for svag til Hypning, og man onskede, tidlig om Foraaret at omploie samme Jord.