Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stilles den ogsaa til at gaae lettere eller dybere. Nogle ganske faa
Hyppeplove findes med siybte Muldfjæle.
Ligesom Plovene ere blevne forandrede til det Bedre, saalcdes er
det ogsaa skeet med Harver, Tromler og Vogne; af de forste bruges
sædvanlige» dem, der bestaae af 6 Buller med Jerntænder, og som
ere faa svære, at de give to gode Heste temmelig strengt Arbeide, —
tidligere vare Harverne mindre, og om ikke jlist alene med Trætæn-
der, saa vare dog kun sjcldeilt alle Tænderne af Jern. De nu
brugelige Harver gribe godt i Jorden og brække Furerne vel; er det
t los Jord at de bruges, og der ikke er ploiet ret dybt, naae de
næsten Plovens Dybde. Der behoves heller ikke med saadanue at
gives saamange Tænder, som med smaa og lette, og disse udrette
ogsaa hi il lidct virkelig Gavnligt; thi de virke kun i det Hoieste i to
Tommers Dybde, forresten sammeiltræde de Jorden til stor Skade
for Vegetatiotten, de give vel Jorden et smukt Udseende, men det er
ogsaa det Hele.
Rundharver bruges kun af nogle Holstenere, som ere bosiddende
her i Amtet; da de ere lette, gjælder omtrent det Samme om dem,
som allerede er sagt om lette tospændige Harver, dog udrette de Mere,
deels fordi Jorden overharves fra alle Kanter, deels fordi der harves i
Trav; men skulle de udrelte noget Rigtigt, maa de være for svære
til een Hest. Rundharvning er altid et saare anstrengende Arbeide
for Hestene; men der ovcrgaaes et stort Areal med dem dagligt, og
er der ploiet let, og Jorden er fuld af Klimp, gjore de ftort Gavn.
Harven er et Redskab, som mange Landmænd ynde meget,
Nogle derimod fordomme og mene, at det bor næsten flet ikke an-
veildes; dens Brug aftager i dct Hele, deels fordi den nit gjores
sværere, og altsaa een Taud nu udretter langt mere end tidligere,
deels fordi megen Sæd nedbringes med Exstirpatorer. Der harves
i Brakmarken, foreud Gjodningen udkjores, for at jævne og pulveri-
sere Jorden, og senere naar den er nedploiet og Agerkaal og audet
Udkrud begynder at lobe op, for at odelægge dette; der harves om
Foraaret forend der ploies til Byg, for at Luften skal virke paa
Jorden, og for at pulverisere den; Kartoffcljorden harves; der harves