Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

87 t»k; men han saaer meget tykt, og tærsker Froet ikke nær, og der staaer næsten altid ogsaa meget Ukrud imellem den. 12. DyrkeS mindre almindelige Scedarter, Foder- eller Handelsplanter? ^3 femte Afsnit have vi, ved at omtale de forskjellkge Jorddyrknings- maader, der almindeligt folges her i Amtet, tillige sect, hvilke Væx- ter til Seed, Foder eller Handel der dyrkes meest, og hvilken Plads der er indrømmet dem i Soedomlobeue. I den gamle Brugsmaade dyrkes i Reglen kun langstraaet Sæd, dog begynder man at indskyde Erter og Kartofler i den, kun sjeldent Klover; i det overskaarne Kobbelbrug saaes kun langstraaet Sæd og Klover (undertiden blandet med Græsfro); i de forbedrede Brugsmaader avles, foruden lang- straaet Sæd, Erter, Kartofler og Klover, undertiden endog Raps, Vikker, Vikkeblanding, Spergel m. M. Af Vitttersæd dyrkes Rug og Hvede. Vinterbyg er blevet forsogt, men ikke med Held; det kræver omtrent samme Jord og Behandling som Hvede, og har ved de Forsog, som her ere blevne aitstillede, ikke givet saa godt Udbytte. Der blev ogsaa klaget over, at, da det modnes tidligere end anden Sæd, faldt Spurvene meget stærkt i det, og bidroge ikke lidet til at formindske Udbyttet. Lhaer siger, at det ikke dyrkes i England, hvor der dog forbruges saa- meget Byg; men Hveden er ogsaa altid sogt der, og derfor ansees det fordeelagtigere at dyrke denne Sædeart. Af Rug dyrkes nu i Almindelighed den hvide, hvilken ned- stammer fra Provstkrug; men er dog ikke aldeles fri for paa de fleste Steder at være lidt blandet med den brune, som endnu dyrkes, men dog bestandigt aflægges mere. Saavidt jeg har kunnet erfare,