Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

85 er det, at man ved Miler og Mjsler især betegner lignende Steder eller hele aabne Sande. De Klitter, som henregnes til Havklitten, kalder man Havsande, de øvrige Landsande. Benævnelsen Du ner istedetsor Klitter er uheldig og burde aldeles afskaffes som hverken Thdfl eller Danst. Ved Klittens Grundflade forstaaes den Flade, hvorpaa den staaer, Foden kaldes dens nederste og yderste Grcendse o: altsaa den Linie, som begrændser Grundfladen; ved Toppen forstaaes Klittens høteste Punkt eller Deel og ved Ryggen eller Kammen dens hyieste Strøg, naar den har Rimmeus Form; ved Klittens Affald eller Sider forstaaes den Deel, som ligger mellem dens Top eller Kam og Fod. Efterat have seet, hvorledes Klitterrainet seer ud, det vil sige, hvorledes det er sammensat af Bakker, Dale og Sletter, ville vi nu gaae over til en Betragtning af selve Bakkerne, for at lære deres Form eller Overflade nærmere at kjende; vi kunne da først gjpre os et Begreb om, hvorledes en Klit seer ud, og hvorledes den kan forandres og blive farlig for tilgrænd- sende Landejendomme; men førend vi ret kunne gjpre os dette klart, maae vi først gjsre os bekjendte med, hvorledes Flyvesand leirer sig foran og bagved mødende Gjenstande m. m. Efter Blesson leirer Sandet sig foran eu Gjenstand saaledes, at den Side, som vender mod Vinden er mere flad, den, som vender mod den mødende Gjenstand, mere steil. Er Gjen- standen fri, saa opstaaer ogsaa bagved den en Sandhøi, som dog er meget mindre end der: forreste. Er den øverste Flade af den mødende Gjeustand afrundet, saa løber Sandhøien bag den ud i en Spids ligesom eu Kegle eller Kile. Jo heftigere den angribende Vind er, desto længere borte leirer Sandet sig soran den mødende Gjenstand. Dette stemmer ogsaa med Sandenes Dannelse og med hvad jeg har erfaret ved Sandflugt omkring et Vagthuus ved Stranden. Ifølge de af mig iøvrigt anstillede Forsøg og Iagttagelser er jeg kommet til følgende Resultater: