Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

102 Klitten dannes, tilsteder nemlig ikke en saadan, saaledes som f. Ex. ved Marskdannelsen, hvor de afsatte Dele efter hver Flod lægges tprre, og det hver Gang assatte Lag desuden dannes saaledes, at de tungeste Dele bundfældes først, de letteste sidst, hvorved en tydelig Skilning eller Stribe mellem Lagene bliver kjendelig, idet ethvert efterfølgende Lags tunge Dele hvile paa det foregaaendeS lette. Men saaledes er Forholdet ikke ved Sandflugt. Man kan vel nok sige, at Klitten dannes lagviis, idet der jo virkeligt for hver Sand- flugt dannes et Lag, og det ene følger paa det andet; men her bundfældes Sandet ikke, det kastes eller strøes imellem hin- anden og paa hinanden, og naar en ny Sandflugt paafølger, er den allerede dannede Overflade lige saa tpr som det føl- gende tilførte Sand. Da der heller ikke finder nogen Sammen- hæug Sted mellem Sandkornene, saa kastes Sandet af den følgende Sandflugt saaledes paa og imellem Sandet paa Overfladen af den foregaaende, som om ingen Standsning i Sandflugten havde fundet Sted, og en Lagdeling bliver følge- lig ikke synlig. Kun hvor der mod Slutningen af en Sand- flugt tilføres Klitten endeel grovkornet Sand, som danner et Lag paa det foregaaende almindelige Flyvesand, og hiint Lag da ved en ny Sandflugt atter bækkes af almindeligt Flyve- sand, finder en tydelig Lagdeling Sted. Eller naar Sand- flugten afvexlende Lestaaer af forskjelligartet Sand, s. Ex. hvidt Qvartssand eeugang, mprkt Titanjernsand en anden. Dette sees strax, naar Klitter: gjennemskceres ved et lodret Snit. Men en saadan Lagdeling er sjeldnere, og ialminde- lighed kan Klitten siges at danne en eensformig Masse. Temperatur. Skjsndt Sandet har en hvid Farve og altsaa mindre end euhver anden Farve optager Varme af Solstraalerne, finder man dog ofte Klitten paa aabne Steder opvarmet meget betydeligt, endog saa stærkt, naar Solstraalerne falde lodret paa den aabne Flade, at Sandet næsten brænder Fødderne paa dem, som gaae barbenede. Dette hidrører tildeels fra Sandets Porositet og dets ringe Evne til at tilbageholde Fugtighed, hvorved.det bliver tørrere end anden Jord, paa - n—- .