Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

105 samme Maade hvilede med Kuglen paa Sandets Overflade, steg det til 36/5. Sammenligne vi Sandets Egenskaber med Hensyn til Varmen med anden Jord, saa finde vi f. Ex. i „Rothes Agerdhrknings-Chemie", at dets Evne til at optage Varme as Solstraalerne er større end de fleste as de andre der opsprte Jordarters, endog større end en almindelig frngtbar Mark- jords. Man finder tillige sammesteds, at dets Evne til at tilbageholde den modtagne Varme er større end alle de øvrige anførte Jordarter, med Undtagelse af Kalksand og skifrig Leer- mergel. Den første Paastands Rigtighed og Grunden til den have vi allerede seet foran; hvad derimod Sandets Evne til at til- bageholde den modtagne Varme angaaer, da er den neppe rigtig, fkjøndt Experimentet, hvoraf Resultatet er udledt, vist- nok er fuldkommen rigtigt. For at sammenligne Jordarterne i denne Henseende, afveier man ligestore Portioner af dem, kommer dem i Kar af lige Stprrelse, Materiale og Tykkelse, opvarmer dem til en vis Grad og iagttager nu ved et indsat Thermometer, hvor lang Tid hver Jordart behsver forat af- køles til en vis Temperatur. Men der er en stor Forskjel paa at lægge Sand i et Kar, hvor det kun frembhder den øverste horizontale Flade for Lnftens Indvirkning, og at finde det omgivet af Luft paa alle Kanter, saaledes som i Klitten. Her findes det i smalle Rygge eller i rnndagtige, ophøiede Bakker, som Laade Sol og Vind kunne indvirke paa fra alle Sider. At Solen opvarmer det stærkt, have vi seet, derimod vide vi ikke hvor dybt; men naar vi vide, at den daglige Vexel af Varme under vore Breder trænger omtrent 2 Fod ned nuder Jordens Overflade, saa kunne vi ganske vist antage, at den idetmindste gaaer lige- saa dybt i Klitten, og vi kunne vist uden Overdrivelse an- tage 3( Men skjpndt Luften er en slet Varmeleder og Sandet paa Grund af sin blanke Overflade kun udstraaler lidt Varme, saa maae vi dog eriudre, at Sandets Porøsitet tillader en stærkere Fordampning og en stærkere Luftstrømning gjenuem