Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

119 den Masse Vand kommer, som hele Aaret risler ud af en saadan Bakke; thi at det skulde kunne samles paa den ringe Overflade, som Klitten frembhder, synes Umuligt. Men Sagen er, at disse gamle Grønsvær- eller Humuslag strække sig ikke alene fra Havet ind under Klitten, men fortsættes paa hiin Side o: Men for den, ind under Havsletterne, der endnu ikke ere bedækkede af Klitter, og det er muligt, at der under disse paa nogle Steder endog findes flere Lag. Men i hvert Fald staae de i Forbindelse med Sletterne, og da disse tildeels ere meget vaade eller have endog staaende Vand, saa forklares hiint Phænomen med Vandets Rislen nedad Klitsiderne langs Havet let; thi da Slettens Vand kun vanskeligt kan synke ned igjennem Grønsværen, derimod let gaae igjennem den porsse Klit, saa gjsr det virkeligt dette, idet det følger Humuslaget, som her bliver vandfprende, indtil det finder en eller anden Udgang, som ialmindelighed er ved Lagets Ophpr i de næsten lodret afskaarne Havbakker. For bedre at forstaae Beskrivelsen og for npiere at lære disse Lag at kjende, vil jeg tegne nogle Profiler af Hav- bakkerne, hvori Lagene ere indskudte. Her see vi et lodret Gjenuemsnit af et Stykke af Bakken ved Agger. Over Leret er der et 20' mægtigt Sandlag, hvor- paa følger et 4—6" mæg- tigt sortagtigt, sandet Hu- muslag; derpaa igjen et Lag Sand, bevoxet med Klittag. Et saadant Hu- muslag med overliggende Sandlag, bevoxet med Klittag, dækker næsten over- alt Leerbakkerne. Fig. 15. I omstaaende Fig. 16 sees Hyideprosilen af en Bakke i Skjellet mellem Agger og Tolbøl. Her findes 5 Lag muldet Grønsvær over hverandre. As disse er det nederste noget stenet og hviler umiddelbart paa Leret; det andet og fjerde ere sandede, lade sig dele i Lag og indeholde urteagtige Plantelevninger