Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

122 Fig. 19. er mange Gange mindre og har Hvidberg v. A. og Steenberg Klit, fandt jeg derimod et andet Lag, der dog sandsynligviis staaer i Forbindelse med hiint og maa betragtes som det samme, skjøndt det saavel i Udseende som Sammensætning er forskjelligt derfra. I en høi Klit af hvidt Sand, omtrent 8' fra Klittens Fod og 16 k 20' over Havet, ligger der et 2 ä 3"' tykt Lag sort Tørv eller tørvagtig Muld, og paa dette hvi- ler hiint Lag. Det har en Mægtighed af 4', en bruunagtig Farve og er pletviis indsprcengt af en stor Mængde Snegle- Huse. Disse ere deels en UlLUorbis, deels l,im- NWU8 ovaw8 og endnu en tredie Art, som i Form har nogen Liighed med 8taAULli8, men en temmelig tyk Skal. Medens Tprvelaget deler sig i horizontale Lag, seer man ingen Tendents dertil i det brune Lag; derimod slaaer det Revner op og ned (lodret), hvorved det deles efter Hviden i 8 a 9" brede Flader; disse Afdelinger deles igjen ved horizontale Revner, hvorved den hele Side deles i fiirkantede Plader, som nu falde af. Pladerne ere omtrent tykke og falde saa skarpt og glat af, at man skulde antage, at Siden var skaaren glat med en Spade. Revnerne trænge ikke dybere ind end Pladernes Tykkelse; først naar disse ere faldne af og Siden udsættes for Luften, gjentages en ny Afskalling. Ogsaa i dette Lag findes Planterester, men ikke mange, skjøndt flere eud i det ovenfor beskrevne gule Lag. I tør Tilstand er det temmelig haardt. Ovenpaa Laget hviler en 20 — 24^ hpi Klit. Jeg har fnudet i denne Masse: 20,NA organiske og andre flygtige Stoffer.