Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

124 fra Sneglehuse og mnligviis Muslingflaller. Mærkelig er den store Mængde Jern som findes, da det ikke godt synes at kunne være et Produkt af Planterne alene; men paa den anden Side findes der heller intet Jordlag omkring Lagene, hvorfra Vand kunde have strømmet til Mosen og muligen til- ført Jerndele. Det fortjente at undersøges, om nogle af Klitplanterne ere saa righoldige paa Jern, at der deraf kunde udskilles en saa betydelig Qvantitet. iLkjsndt jeg har kaldt de her omtalte Lag gammel Grpnsvær, var det maaskee dog mere passende, idetmindste for de mægtigere og i Sletternes Niveau liggende Lag, at kalde dem Tprv; thi ikke alene bestaae de af Klitsletternes Planter, s. Ex. Pors, Graariis-Piil, Bolle, Bukkeblad, Halvgrcesser o. s. v., men ere ogsaa dannede, om ikke under Vand, saa dog under saa fngtige Forhold og paa en saadan Maade, at de have vedligeholdt mange tydelige Plantelevniuger, saa at man maaskee rigtigst henregner dem til Tprvedannelsen. Men x de blive ikke benyttede som Brændsel, fordi de indeholde meget Sand og give liden Hede, tilmed holde de heller ikke godt sammen, naar de tprres, men henfalde let. Noget af det bedste af denne Tvrv, som jeg har fundet, gav ved For- brænding omtrent 50A Aske og Sand. De høiere liggende og i Reglen mindre mægtige Lag ere derimod mere dannede af urteagtige Klitplanter og Sand-Pul, ere endnu mere sandede og mindre sammenholdende end hine vandførende Lag, og bør derfor kun betragtes som gammel Grønsvær. Det 2" tykke Grønsværlag over det 2z' mægtige Flhvesandslag Fig. 16 er bladet og mere tprveagtigt; underneden er det rvdhulret eller prikket, lig et Dørflag, af Klitlagrpr, ogsaa sindes der lyse Jernsandsteenslameller indskudte i Laget. Jernsandfteen eller Ahl. Denne findes ikke i nogen stor Udstrækning, men som ganske smaae og aldeles Underordnede Lag, der hverken ere almindeligt udbredte eller as nogen Betydning.