Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

141 nærmere undersøge, hvad Klitten formaaer at frembringe af organiske Producter, hvilke levende Væsener den indeslutter og underholder, og vi ville da begynde med Klitvegetationen. Idet jeg anfører Klittens Planteverden, forsaavidt den er mig bekjendt, maa man ikke vente nogen Beskrivelse af de enkelte Plantearter, da den ikke horer hjemme her, men i en Botanik, hvorpaa vi heldigviis ikke have Mangel. Jeg maa saaledes henvise til Hornemanns Plantelære, som er ældre, og til den fortrinlige „Haandbog i den danske Flora af Lange", som udmærker sig baade ved en omhyggelig Adskillelse af Arterne og ved tydelige og koncise Beskrivelser. Af denne Bog er der en Udgave af 1851 og en nyere af 1858, hvilken sidste jeg dog ikke kjender. Jeg opfører altsaa kun Planterne med deres Navne, med Undtagelse af enkelte Bemærkninger, som jeg finder Anledning til at vedfpie. Crhptogamer. 1. I^eoperäon Uovi8ta (almindelig Støvbold). I Ud- kanten af Klitten, især ved Agger. 2. ^Aarieus mUsearius (Flue-Bladsvamp). Kun funden østen for Agger-Klit ved Taabel Hede. 3. Wo8ioe ilos (Grøde Troldsmør). I Fladsø. 4. Oonkorvu ^ssasropila (Hverbold). Fladsø. 5. Lpon^illa laeuLtris (Ferskvands Svamp). Fladsø. 6. Llaclouiu p^xicjata (Bægerformig Brusklav). Paa lave, thndtbevoxede Klitbakker. 7. Ol-iclonia v. Onom^ee rausikkrina (Rensdyrmos). I fugtige Dale og paa Bakker, hvor den danner den begyndende Vegetation til deres fremtidige faste Be- voxning, efterat Sandet er bragt i Rolighed ved Klittag. Den er mindre paa Bakkerne end i Dalene og er om Sommeren ofte saa tør, at den skratter under Føderne. Man skulde da ikke godt antage den for en levende Plante, og mærkeligt er det ogsaa,