Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

146 J Klitsognene kaldes Planten Senegræs, og Klit- boerne anvende Rodstokken til Tøir (til at toire Kreaturer i), som ere særdeles stærke. Strcengene blive vindtørrede et Par Dage og derpaa snoede eller flettede. Som Klitplante har den ikke noget særdeles Værd, skjondt den meget er anbefalet som saadan; thi skjvndt Hovedstrcengen skyder Udløbere til Siden, som igjen kunne forgrene sig, saa danner Planten dog ingen Grpnsvær, men staaer aaben, og da den tilmed er lille, kan den ikke dække for Vinden. Rodstrængeue løbe tilmed fladt hen under Jorden i 3 L 4" Dybde, uden bindende Trevler, og blottes derfor meget let, naar andre Planter ikke beskytte dem, hvorved de for- tørres, tilligemed Planterne, som ere udviklede derfra. Men da Sandstaren er en ægte Sandplante, kan den mellem andre Planter bidrage sit til at dække Klitfladen. -Ltjøndt en ægte Sandplante og skydende sine Rødder tæt under Sandets Overflade, er dog Frøet meget uvilligt til at spire, naar det udstryes paa Saudene, som derefter beplantes med Klittag; der fremkommer paa denne Maade kun en ganske enkelt Plante engang imellem, og dens fremtidige Existents er endda meget usikker, idet den let fortørres af Solen. Selv paa Landtungen ved Agger, der dog er langt mindre tor, har jeg efter Udsæd af Frø, der blev uedharvet, kun faaet ganske enkelte Planter. 13. 6. erL8pilosa (Tue-St.). Fugtige og vaade S., ogsaa i torre D., men da kun 3 a 4" hpi. Udgjør en Hovedbestanddel af Agger Enge. ^2. Frøene flad- trykte, næsten kredsrunde, med en Braad i Spidsen, brune, ftintprikkede, z—P" lange, tungere end Vand, modnes i September. 14. 6. Okökt-i. Fugtige og vaade S. Blomsterskællene bruue med en grøn Rhguerve. Frpene omvendt