Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

148 Tegning, naar jeg kun havde formaaet det; men min Tegne- kunst indskrænker sig desværre til mathematisre Figurer, hvortil man kan benytte Passer og Lineal, hvorimod Copier af Planter udfordre andre Redskaber. Dette Græs har en meget lang, leddet, valseformig Rod eller, som den nu as Botanikerne kaldes, Rodstok eller Mellem stok. Dens Farve er hvidagtig og dens Tykkelse som en stærk Streng eller tynd Hhssingsnor. Den bestaaer af Ledstykker, som ere forbundne ved Led (Knæe), ligesom et Straa. Marven i disse Ledsthkker er meget aaben og sammen- trækkes eller svinder hen med Alderen, hvorved de blive hule. Ledsthkkerne ere af forskjellig Længde, sjelden over et Qvarteer, men kunne herfra gaae ned til Tomme, dog er det alminde- ligste Maal 2, 3 a 4 Tom. Fra Knæene udgaae de egentlige Rødder; de ere traadformige, bugtede i mange Smaabugtninger, men i det Hele er deres Gang mere retlinet end krum eller bugtet; de kunne have en Længde af flere Fod, maaskee endog af mange Alen, og ere paa hele deres Længde besatte med smaae Sidetrevler; de ende med en hvid, svampet Spids. Udsatte for Luften, gaae Sidetrevlerne esterhaanden bort paa en lille Stump ncer og Rodtraaden bliver haard og meget ru og ujevn at fole paa. Medens Rodtraaden er ung, er saavel den som Sidetrevlerne bedækkede af meget fine uldlignende, korte Haar, og disse ere undertiden saa gjennemfiltede med Sand, at dette danner et fuldkomment Rør omkring Rød- derne. Hvad nu den overjordiske Deel angaaer, da forlænger Rodstokken sig et lidet, forholdsvits meget tort Stykke over Jordfladen og dette Stykke er besat med flere (5, 6) Blade. Denne Deel, som har en Længde af et Par Tommer, meer eller mindre efter Plantens Vcext, er dannet ganske paa samme Maade som Rodstokken, med Undtagelse af at den mangler Rydder og at Ledstykkerne ere meget korte og sammentrængte (for- kortede). Ved hvert Knce sidder der et Blad, der er altsaa ligesaamange Blade som Kncee. Disse Blade sidde vexelvise og saaledes, at det pverste er omsluttet af det ncestsverste, dette